Verse 1
Og det skede derefter, at Nahas, Ammons Børns Konge, døde, og hans Søn blev Konge i hans Sted.
Verse 2
Da sagde David: Jeg vil gjøre Miskundhed imod Hanon, Nahas Søn, thi hans Fader gjorde Miskundhed imod mig; og David sendte Bud at lade trøste ham over hans Fader, og Davids Tjenere kom til Ammons Børns Land til Hanon for at trøste ham.
Verse 3
Da sagde Ammons Børns Fyrster til Hanon: (Synes det) for dine Øine, at David ærer din Fader ved det, han sender dig Trøstere? mon hans Tjenere ikke ere komne til dig for at udforske og at omkaste og at speide Landet?
Verse 4
Da tog Hanon Davids Tjenere og lod dem rage, og skar Halvdelen af deres Klæder indtil Lænderne, og lod dem fare.
Verse 5
Og (Nogle) gik og gave David tilkjende om de Mænd; da sendte han dem (Bud) imøde, thi Mændene vare saare forhaanede; og Kongen lod sige: Bliver i Jericho, indtil eders Skjæg voxer, og kommer (da) tilbage.
Verse 6
Der Ammons Børn saae, at de havde gjort sig stinkende for David, da sendte Hanon og Ammons Børn tusinde Centner Sølv, at leie sig af Mesopotamia og af Syria-Maacha og af Zoba Vogne og Ryttere.
Verse 7
Og de leiede sig to og tredive tusinde Fodfolk, Vogne og Kongen af Maacha og hans Folk, og de kom og leirede sig lige for Medba; og Ammons Børn samledes af deres Stæder og kom til Krigen.
Verse 8
Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
Verse 9
Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Stadens (Port); men Kongerne, som vare komne, vare alene paa Marken.
Verse 10
Der Joab saae, at Krigen var (stillet) imod ham for og bag, da udvalgte han af alle de Udvalgte i Israel og rustede sig imod de Syrer.
Verse 11
Og det øvrige Folk gav han under sin Broders Abisai Haand, og de rustede sig imod Ammons Børn.
Verse 12
Og han sagde: Dersom de Syrer blive mig for stærke, da skal du være mig til Frelsning; men dersom Ammons Børn blive dig for stærke, da vil jeg frelse dig.
Verse 13
Vær frimodig, og lad os være frimodige for vort Folk og for vor Guds Stæder; men Herren gjøre, hvad som godt er for hans Øine!
Verse 14
Da drog Joab og det Folk, som var hos ham, frem til Krigen mod de Syrer, og de flyede for hans Ansigt.
Verse 15
Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.
Verse 16
Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da sendte de Bud og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden; og Sophach, Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem.
Verse 17
Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
Verse 18
Men de Syrer flyede for Israels Ansigt, og David ihjelslog af de Syrer (Krigsmændene paa) syv tusinde Vogne og fyrretyve tusinde Fodfolk, tillige dræbte han Sophach, Stridshøvedsmanden.
Verse 19
Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.