Davids krigsøverster opregnes

1

Og (af) Israels Børn efter deres Tal, (med) Fædrenes Øverster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og deres Fogeder, de, som tjente Kongen efter al Bestilling i Skifterne, som kom ind og gik ud fra Maaned til Maaned for alle Aarets Maaneder, (vare i) ethvert Skifte fire og tyve Tusinde.

2

Over det første Skifte i den første Maaned var Jasobeam, Sabdiels Søn; og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

3

Han var af Perez Børn, den Øverste over alle Stridshøvedsmændene i den første Maaned.

4

Og over den anden Maaneds Skifte var Dodai, den Ahohiter, og (over hans) Skifte var ogsaa Mikloth, den Fyrste; og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

5

Den tredie Stridshøvedsmand for den tredie Maaned var Benaja, Jojadas, Præstens, Søn, (han var) en Øverste; og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

6

Denne Benaja var vældig iblandt de Tredive og over de Tredive; og (over) hans Skifte var hans Søn Ammisabad.

7

Den Fjerde i den fjerde Maaned var Asael, Joabs Broder, og Sebadja, hans Søn, efter ham; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

8

Den Femte i den femte Maaned var den Fyrste Samhuth, den Jisrahiter; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

9

Den Sjette i den sjette Maaned var Ira, Ikkes Søn, den Thekoiter; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

10

Den Syvende i den syvende Maaned var Helez, den Peloniter, af Ephraims Børn; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

11

Den Ottende i den ottende Maaned var Sibchai, den Husathiter, af Serahiterne; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

12

Den Niende i den niende Maaned var Abieser, den Anathothiter, af de Benjaminiter; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

13

Den Tiende i den tiende Maaned var Maharai, den Netophathiter, af Serahiterne; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

14

Den Ellevte i den ellevte Maaned var Benaja, den Pireathoniter, af Ephraims Børn; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

15

Den Tolvte i den tolvte Maaned var Heldai, den Netophathiter, af Othniel; og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde.

Stammernes fyrster

16

Og over Israels Stammer var: for Rubeniterne, en Fyrste, Elieser, Sichri Søn; for Simeoniterne, Sephatja, Maachas Søn;

17

for Levi, Hasabja, Kemuels Søn; for Aron, Zadok;

18

for Juda, Elihu af Davids Brødre; for Isaschar, Omri, Michaels Søn;

19

for Sebulon, Jismaja, Obadjas Søn; for Naphthali, Jerimoth, Asriels Søn;

20

for Ephraims Børn, Hosea, Asasias Søn; for den halve Manasse Stamme, Joel, Pedajas Søn;

21

for den halve Manasse Stamme i Gilead, Iddo, Sacharias Søn; for Benjamin, Jaasiel, Abners Søn;

22

for Dan, Asareel, Jerohams Søn; disse vare Israels Stammers Fyrster.

23

Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi Herren havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen.

24

Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.

De som var over Davids gods

25

Og over Kongens Liggendefæer var Asmaveth, Adiels Søn; og over Liggendefæerne paa Marken, udi Stæderne og i Byerne og i Taarnene var Jonathan, Ussias Søn.

26

Og over dem, som gjorde Gjerningen paa Marken med at dyrke Jorden, var Esri, Chelubs Søn.

27

Og over Viingaardene var Simei, den Ramathiter; og over det, som var i Viingaardene til Forraad af Viin, var Sabdi, den Siphmiter.

28

Og over Oliegaardene og Morbærtræerne, som vare i det Lave, var Baal-Hanan, den Gederiter; og over Forraadet af Olie var Joas.

29

Og over det store Qvæg, som fødtes i Saron, var Sitri, den Saroniter; og over Øxnene i Dalene var Saphat, Adlai Søn.

30

Og over Kamelerne var Obil, den Ismaeliter; og over Aseninderne var Jehdeja, den Meronothiter.

31

Og over Smaaqvæget var Jasis, den Hagariter; alle disse vare Fyrster over det Gods, som hørte Kong David til.

Davids råd, venner og betjente

32

Men Jonathan, Davids Faders Broder, var Raad, en forstandig Mand, han var og Cantsler; og Jehiel, Hachmoni Søn, var hos Kongens Sønner.

33

Og Achitophel var Kongens Raad, og Husai, den Architer, var Kongens Ven.

34

Og efter Achitophel var Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.