Rubens børn og krig mot Hagarenerne

1

Og Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner, — thi han var den Førstefødte, men fordi han besmittede sin Faders Seng, blev hans Førstefødsel given Josephs, Israels Søns, Børn; dog han blev ikke regnet i Slægtregister til Førstefødselen;

2

thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —

3

ja Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner vare: Hanoch og Pallu, Hezron og Charmi.

4

Joels Sønner vare: Semaja, hans Søn; Gog, hans Søn; Simei, hans Søn;

5

Micha, hans Søn; Reaja, hans Søn; Baal, hans Søn;

6

Beera, hans Søn, hvilken Thilgath-Pilneser, Kongen af Assyrien, førte (fangen) bort; han var en Fyrste for de Rubeniter.

7

Men (anlangende) hans Brødre efter deres Slægter, naar de bleve regnede i Slægtregister efter deres Afkom, (da var) Jeiel den Ypperste, og Sacharia,

8

og Bela, Asas Søn, Semas Søn, Joels Søn; han boede i Aroer og indtil Nebo og Baal-Meon.

9

Og han boede mod Østen, indtil man kommer til Ørken, fra den Flod Phrat af; thi deres Fæ var blevet meget i Gileads Land.

10

Og i Sauls Dage førte de Krig imod de Hagarener, og de faldt ved deres Haand; og de boede i deres Pauluner imod al Østsiden af Gilead.

Gads Afkom og krig mot Hagarenerne

11

Og Gads Børn boede tvært over for dem i Basans Land indtil Salcha.

12

Joel var den Ypperste, og Sapham den anden: men Janai og Saphat (bleve) i Basan.

13

Og deres Brødre efter deres Fædres Huus vare: Michael og Mesullam og Seba og Jorai og Jachan og Sia og Eber, syv.

14

Disse ere Sønner af Abichail, Huri Søn, Jaroahs Søn, Gileads Søn, Michaels Søn, Jesisai Søn, Jahdos Søn, Bus Søn.

15

Ahi, Abdiels Søn, Gunis Søn, var den Ypperste i deres Fædres Huus.

16

Og de boede i Gilead udi Basan og i dens tilhørende (Stæder) og i alle Sarons Forstæder indtil deres Udgange.

17

Disse bleve alle regnede i Slægtregister i Jothams, Judæ Konges, Dage, og i Jeroboams, Israels Konges, Dage.

18

Rubens Børn og de Gaditer og Manasses halve Stamme, som vare stridbare Folk, Mænd, som bare Skjold og Sværd, og spændte Bue, og vare lærte til Krig, vare fire og fyrretyve tusinde og syv hundrede og tredsindstyve, som droge ud i Hæren.

19

Og de førte Krig imod de Hagarener og mod Jetur og Naphis og Nodab.

20

Og de bleve hjulpne imod dem, og Hagarenerne bleve givne i deres Haand, og alt det, som var med dem; thi de raabte til Gud i Krigen, og han bønhørte dem, thi de forlode sig paa ham.

21

Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.

22

Thi der faldt mange Ihjelslagne, thi Krigen var af Gud; og de boede i deres Sted, indtil (den Tid,) de bleve bortførte.

Manasse stamme og bortførelse til Assyrien

23

Og Manasses halve Stammes Børn boede i Landet fra Basan indtil Baal-Hermon og Senir og Hermons Bjerg; de vare blevne mange.

24

Og disse vare de Øverste for deres Fædres Huus: baade Epher og Jisei og Eliel og Asriel og Jeremia og Hodavja og Jahdiel, vældige Stridsmænd, navnkundige Mænd, de Øverste for deres Fædres Huus.

25

Men de forgrebe sig mod deres Fædres Gud og bedreve Hor efter de Folks Guder i Landet, som Gud havde ødelagt for deres Ansigt.

26

Og Israels Gud opvakte Phuls, Kongen af Assyriens, Aand, og Thilgath-Pilnesers, Kongen af Assyriens, Aand, og han bortførte de Rubeniter og Gaditer og den halve Manasse Stamme, og førte dem bort til Halah og Habor og Hara og til den Flod Gosan indtil denne Dag.