Verse 1
Paulus, kaldet ved Guds Villie til Jesu Christi Apostel, og Broderen Sosthenes,
Verse 2
til Guds Menighed, som er i Corinth, de i Christo Jesu Helligede, de kaldte Hellige, tilligemed alle dem, som paakalde vor Herres Jesu Christi Navn paa hvert Sted, baade deres og vort:
Verse 3
Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
Verse 4
Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Naade, som er eder given i Christo Jesu,
Verse 5
at I udi ham ere gjorte rige i Alt, i al Lære og al Kundskab;
Verse 6
ligesom det Christi Vidnesbyrd er blevet befæstet hos eder,
Verse 7
saa at eder ikke fattes paa nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse,
Verse 8
som og skal befæste eder indtil Enden, (saa at I skulle være) ustraffelige paa vor Herres Jesu Christi Dag.
Verse 9
Gud er trofast, ved hvem I ere kaldte til hans Søns Jesu Christi, vor Herres, Samfund.
Verse 10
Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Christi Navn, at I alle skulle tale det Samme, og at der ikke maa være Splid iblandt eder, men at I skulle være fast forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
Verse 11
Thi af Chloes (Huusfolk) er mig tilkjendegivet om eder, mine Brødre! at der ere Trætter iblandt eder.
Verse 12
Jeg taler nemlig om dette, at Enhver af eder siger enten: Jeg er Pauli, eller: Jeg er Apollos, eller: Jeg er Kephæ, eller: Jeg er Christi.
Verse 13
Er Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for eder? eller ere I døbte til Pauli Navn?
Verse 14
Jeg takker Gud, at jeg ikke haver døbt Nogen af eder, uden Crispus og Cajus,
Verse 15
at ikke Nogen skal sige, at jeg haver døbt til mit Navn.
Verse 16
Dog jeg døbte ogsaa Stephanæ Huusfolk; ellers veed jeg ikke, at jeg haver døbt nogen Anden.
Verse 17
Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
Verse 18
Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.
Verse 19
Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand.
Verse 20
Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
Verse 21
Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;
Verse 22
saasom baade Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom;
Verse 23
men vi prædike den korsfæstede Christum, (som er) Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;
Verse 24
men for dem, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, (prædike vi) Christum, Guds Kraft og Guds Viisdom.
Verse 25
Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).
Verse 26
Thi betragter, Brødre! eders Kald, at ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange Fornemme (ere kaldte);
Verse 27
men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
Verse 28
og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),
Verse 29
paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
Verse 30
Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
Verse 31
at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.