Alle sande Christne ere deelagtige i den Hellig-Aand, som uddeler sine Gaver til Enhver, ligesom han vil

Verse 1

Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

Verse 2

I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.

Verse 3

Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.

Verse 4

Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;

Verse 5

og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme;

Verse 6

og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle.

Verse 7

Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt.

Verse 8

Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;

Verse 9

men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand;

Verse 10

men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal.

Verse 11

Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.

De Troende ere mange Lemmer, men eet Legeme; det ene Lem skal ikke foragte det andet

Verse 12

Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.

Verse 13

Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.

Verse 14

Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.

Verse 15

Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?

Verse 16

Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?

Verse 17

Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?

Verse 18

Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.

Verse 19

Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

Verse 20

Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.

Verse 21

Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.

Verse 22

Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;

Verse 23

og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere.

Verse 24

Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,

Verse 25

paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.

Verse 26

Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.

Verse 27

Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.

Gud har givet adskillige Gaver i Menigheden; man skal tragte efter de bedste

Verse 28

Og Gud haver sat i Menigheden først Nogle til Apostler, for det andet Propheter, for det tredie Lærere, dernæst (Nogle, som gjøre) kraftige Gjerninger, derefter (Nogle, som have) Naadegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til (at tale) adskillige Tungemaal.

Verse 29

Monne Alle være Apostler? monne Alle være Propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?

Verse 30

Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?

Verse 31

Men tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder den ypperligste Vei.