Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.

Derfor kundgjør jeg eder, at Ingen, som taler ved Guds Aand, siger Jesum at være en forbandet Ting; og Ingen kan kalde Jesum Herre, uden ved den Hellig-Aand.

Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme;

og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme;

og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle.

Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt.

Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;

men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand;

men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal.

Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.

Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.

Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.

Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.

Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?

Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?

Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?

Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.

Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.

Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.

Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;

og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere.

Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,

paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.

Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.

Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.

Og Gud haver sat i Menigheden først Nogle til Apostler, for det andet Propheter, for det tredie Lærere, dernæst (Nogle, som gjøre) kraftige Gjerninger, derefter (Nogle, som have) Naadegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til (at tale) adskillige Tungemaal.

Monne Alle være Apostler? monne Alle være Propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?

Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?

Men tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder den ypperligste Vei.