Paulus formaner dem at samle en Hjælp til de Hellige

Verse 1

Men angaaende den Hjælp, (som samles) til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede Menighederne i Galatia, saaledes gjøre og I.

Verse 2

Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.

Verse 3

Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve, at bringe eders Gave til Jerusalem.

Verse 4

Men dersom det gjøres behov, at og jeg skal reise (derhen), da kunne de reise med mig.

Han lover at komme til de Corinthier, vil dog blive noget længere i Ephesus

Verse 5

Men jeg vil komme til eder, naar jeg faaer draget igjennem Macedonien; — thi jeg drager igjennem Macedonien. —

Verse 6

Men jeg bliver maaskee (nogen Tid) hos eder eller opholder mig endog Vinteren over, paa det I kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.

Verse 7

Thi nu vil jeg ikke see eder, (blot) idet jeg reiser forbi, men jeg haaber at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede (det).

Verse 8

Men jeg vil forblive i Ephesus indtil Pintsedag.

Verse 9

Thi mig er en stor og kraftig Adgang opladen, og der ere mange Modstandere.

Han melder om Timotheus og Apollos

Verse 10

Men dersom Timotheus kommer, da seer til, at han kan blive hos eder uden Frygt; thi han gjør Herrens Gjerning, ligesom og jeg.

Verse 11

Derfor skal Ingen foragte ham; men ledsager ham i Fred, at han kan komme til mig; thi jeg forventer ham med Brødrene.

Verse 12

Men hvad Apollos, den Broder, angaaer, da formanede jeg ham meget, at han skulde komme til eder med Brødrene; og det var aldeles ikke hans Villie nu at komme, men han vil komme, naar han faaer beleilig Tid.

Formaner til Aarvaagenhed, Tro og Kjærlighed

Verse 13

Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Verse 14

Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.

Taler om Stephanæ Huus

Verse 15

Men jeg formaner eder, Brødre! — I kjende Stephanæ Huus, at det er Førstegrøden i Achaja, og de have hengivet sig til at tjene de Hellige —

Verse 16

at I skulle og vise Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider.

Verse 17

Men jeg glæder mig ved Stephanæ og Fortunati og Achaici Nærværelse; thi Savnet af eder have de erstattet;

Verse 18

thi de have vederqvæget min Aand og eders; skjønner derfor paa Saadanne.

Adskillige lade hilse

Verse 19

Menighederne i Asia hilse eder. Aqvilas og Priscilla hilse eder meget i Herren, tilligemed Menigheden i deres Huus.

Verse 20

Alle Brødrene hilse eder. Hilser hverandre med et helligt Kys.

Verse 21

Hilsen med min, (nemlig) Pauli, Haand.

Forbandelse over dem, som ei elske Jesum. Naadens Ønske

Verse 22

Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesum Christum, over ham være Forbandelse! Herren kommer.

Verse 23

Den Herres Jesu Christi Naade være med eder!

Verse 24

Min Kjærlighed (er) med eder alle i Christo Jesu. Amen.