De Corinthier vare før og ere endnu skrøbelige, fordi de see formeget paa Mennesker, som ere kun Guds Tjenere og Medarbeidere

Verse 1

Og jeg, Brødre! kunde ikke tale med eder som med Aandelige, men som med Kjødelige, ligesom med spæde Børn i Christo.

Verse 2

Jeg gav eder Melk at drikke, og ikke (haard) Mad; thi I kunde endda ikke (fordøie den), ja I kunne endnu ikke;

Verse 3

thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?

Verse 4

Thi naar En siger: Jeg er Pauli, men en Anden: Jeg er Apollos, ere I da ikke kjødelige?

Verse 5

Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver.

Verse 6

Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt.

Verse 7

Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.

Verse 8

Men den, som planter, og den, som vander, ere Eet; men hver skal faae sin egen Løn efter sit eget Arbeide.

Verse 9

Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning.

Grundvolden er Christus, paa hvilken Enhver bygger, saasom han forstaaer

Verse 10

Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa;

Verse 11

thi Ingen kan lægge en anden Grundvold, end den, som lagt er, hvilken er Jesus Christus.

Verse 12

Men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, Træ, Hø, Straa,

Verse 13

da skal hvers Gjerning blive aabenbar, thi Dagen skal klarligen vise det; thi det aabenbares ved Ild, og Ilden skal prøve, hvordan Enhvers Gjerning er.

Verse 14

Dersom Nogens Gjerning, som han byggede derpaa, bliver (fast), skal han faae Løn.

Verse 15

Dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog saaledes som igjennem Ild.

De skulle vogte sig, at de ikke fordærve Guds Bygning, ikke hovmode sig af Verdens Viisdom og ei rose sig af Mennesker; thi de ere alle Christi

Verse 16

Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i eder?

Verse 17

Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, ham skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.

Verse 18

Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

Verse 19

Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.

Verse 20

Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.

Verse 21

Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,

Verse 22

være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, eller det Tilkommende; alle Ting ere eders;

Verse 23

men I ere Christi, men Christus er Guds.