Saaledes agte hvert Menneske os som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder.

Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.

Men jeg agter det for saare Lidet, at dømmes af eder, eller af en menneskelig Ret; ja jeg dømmer mig end ikke selv;

thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.

Derfor dømmer ikke Noget før Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal hver vederfares sin Lov af Gud.

Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.

Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?

I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.

Thi mig synes, at Gud haver fremstillet os Apostler som de Ringeste, som overantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden, baade for Engle og Mennesker.

Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.

Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted,

og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;

bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.

Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.

Thi om I end havde ti tusinde Læremestere i Christo, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg avlede eder i Christo Jesu ved Evangelium.

Jeg formaner eder derfor, vorder mine Efterfølgere.

Derfor sendte jeg Timotheus til eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde eder om mine Veie i Christo, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed.

Men Nogle ere blevne opblæste, som om jeg ikke skulde komme til eder;

men jeg vil snart komme til eder, om Herren vil, og forfare ikke de Opblæstes Ord, men (deres) Kraft;

thi Guds Rige bestaaer ikke i Ord, men i Kraft.

Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?