Mine Børn! dette skriver jeg eder til, paa det I ikke skulle synde; og dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen, Jesum Christum, den Retfærdige;

og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.

Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.

Hvo, som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.

Men hvo, som holder hans Ord, i ham er sandeligen Guds Kjærlighed fuldkommet. Derpaa kjende vi, at vi ere i ham.

Hvo, som siger, at han bliver i ham, han er og skyldig til at vandre saaledes, som han vandrede.

Brødre! jeg skriver eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt fra Begyndelsen.

Atter skriver jeg eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.

Hvo, som siger, at han er i Lyset, og hader sin Broder, han er endnu i Mørket.

Hvo, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen Forargelse i ham.

Men hvo, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket, og veed ikke, hvor han gaaer, fordi Mørket haver forblindet hans Øine.

Jeg skriver til eder, (mine) Børn! thi eders Synder ere eder forladte formedelst hans Navn.

Jeg skriver til eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af. Jeg skriver til eder, I Unge! thi I have overvundet den Onde. Jeg skriver til eder, I Børn! thi I have kjendt Faderen.

Jeg skrev til eder, I Fædre! thi I have kjendt ham, som er fra Begyndelsen af. Jeg skrev til eder, I Unge! thi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den Onde.

Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.

Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.

Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.

(Mine) Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne, hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time.

De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel forblevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.

Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.

Jeg skriver ikke til eder, fordi I ikke vide Sandheden, men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.

Hvo er Løgneren, uden den, som negter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, han, som negter Faderen og Sønnen.

Hvo, som negter Sønnen, haver ei heller Faderen. Hvo, som bekjender Sønnen, haver og Faderen.

Hvad I da have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det, som I hørte fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle og I blive i Sønnen og i Faderen.

Og dette er den Forjættelse, som han tilsagde os, det evige Liv.

Dette haver jeg skrevet eder til om dem, som eder forføre.

Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære eder; men ligesom denne Salvelse lærer eder Alt og er sand og ingenlunde Løgn, saa bliver i ham, ligesom den haver lært eder.

Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.

Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.