Kong Salomo synder ved at tage mange hedenske Hustruer
Kong Salomo elskede mange fremmede Qvinder, nemlig Pharaos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,
af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaaer ikke ind til dem, og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visseligen bøie eders Hjerte efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kjærlighed.
Og hans Hustruer vare syv hundrede Fruer og tre hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøiede hans Hjerte,
Og det skede den Tid, Salomo var gammel, da bøiede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.
Thi Salomo vandrede efter Asthoreth, de Zidoniers Gud, og efter Milchom, de Ammoniters Vederstyggelighed.
Og Salomo gjorde det, som ondt var for Herrens Øine, og vandrede ikke fuldkommeligen efter Herren, som David, hans Fader.
Da byggede Salomo en Høi til Camos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molech, Ammons Børns Vederstyggelighed.
Og saa gjorde han for alle sine fremmede Qvinder, som gave Røgelse og offrede til deres Guder.
Herren truer at tage ti Stammer fra Salomos Søn
Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøiede sig fra Herren, Israels Gud, som var seet for ham to Gange,
og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder; og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.
Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi at Saadant har været hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visseligen rive Riget fra dig og give din Tjener det.
Dog vil jeg ikke gjøre det i dine Dage for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.
Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige (fra dig), een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners, Skyld og for Jerusalems Skyld, som jeg haver udvalgt.
Herren opvækker Salomo mange Modstandere
Og Herren opreiste Salomo en Modstander, nemlig Hadad, den Edomiter; han var af Kongens Sæd i Edom.
Thi det skede, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de Ihjelslagne, da slog han alt Mandkjønnet i Edom.
Thi Joab og al Israel bleve der sex Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkjønnet i Edom.
Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten; og Hadad var en liden Dreng.
Og de gjorde sig rede (og droge) fra Midian, og kom til Paran; og de toge Mænd med sig af Paran og kom i Ægypten til Pharao, Kongen i Ægypten; og han gav ham et Huus og tilsagde ham Underholdning og gav ham et Land.
Og Hadad fandt saare (stor) Naade for Pharaos Øine, og han gav ham til Hustru sin Hustrues Søster, Dronningens Tachphenes Søster.
Og Tachphenes Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Tachphenes afvante ham udi Pharaos Huus; og Genubath var i Pharaos Huus midt iblandt Pharaos Børn.
Der Hadad hørte i Ægypten, at David laae med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Pharao: Lad mig fare, at jeg maa drage til mit Land.
Og Pharao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og see, du søger efter at drage i dit Land; og han sagde: (Mig fattes) Intet, men lad mig dog fare.
Gud opreiste ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba.
Og han samlede Mænd til sig og blev en Høvedsmand for Tropperne, der David slog dem ihjel; og de droge til Damascus og boede i den, og regjerede i Damascus.
Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og (det foruden) det Onde, som Hadad (gjorde); og han væmmedes ved Israel og blev Konge over Syrien.
Jeroboam forudsiges at blive Konge over de ti Stammer; Salomo døer
Og Jeroboam, Nebats Søn, en Ephrathiter af Zereda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enkeqvinde, (og som var) Salomos Tjener, han opløftede og Haanden imod Kongen.
Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haanden imod Kongen: Salomo byggede Millo (og) tillukkede det aabne Sted paa Davids, sin Faders, Stad.
Og den Mand Jeroboam var vældig til Strid; og der Salomo saae den unge Karl, at han udrettede Gjerningen (vel), da beskikkede han ham over al Josephs Huses Byrde.
Og det skede paa den samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Ahia, den Siloniter, Propheten, fandt ham paa Veien, og han var iført med et nyt Klædebon, og de begge vare alene paa Marken.
Og Ahia tog fat paa samme nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.
Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: See, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer;
— men han skal have den ene Stamme for min Tjeners Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer —
fordi at de have forladt mig og nedbøiet sig for Asthoreth, de Zidoniers Gud, for Camos, Moabiternes Gud, og for Milchom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veie, til at gjøre, hvad ret var for mine Øine, og mine Skikke og mine Rette, som David, hans Fader.
Dog vil jeg ikke tage noget af Riget af hans Haand, men jeg vil sætte ham til en Fyrste i alle hans Livs Dage for Davids, min Tjeners, Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.
Men jeg vil tage Riget af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.
Og jeg vil give hans Søn een Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.
Og dig vil jeg antage, og du skal regjere over alt det, din Sjæl begjærer, og du skal være Konge over Israel.
Og det skal skee, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veie og gjør det, som ret er for mine Øine, at holde mine Skikke og mine Bud, saasom David, min Tjener, gjorde, da vil jeg være med dig og bygge dig et bestandigt Huus, saasom jeg byggede David, og give dig Israel.
Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.
Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten indtil Salomos Død.
Men det Øvrige af Salomos Handeler, og Alt, hvad han har gjort, og hans Viisdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Handelers Bog?
Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.
Og Salomo laae med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.