Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.

Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria.

Og Achab havde kaldet ad Obadias, som var Hofmester; men Obadias frygtede Herren saare.

Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand.

Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os.

Og de deelte sig i Landet for at drage igjennem det; Achab drog alene paa een Vei, og Obadias drog alene paa den anden Vei.

Men det skede, der Obadias var paa Veien, see, da mødte Elias ham; og han kjendte ham, og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre, Elias?

Og han sagde til ham: (Det er) mig; gak, siig til din Herre: See, Elias (er her).

Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

(Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig.

Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).

Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.

Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?

Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel.

Og Elias sagde: (Saa vist som) Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, da vil jeg sees idag for ham.

Da gik Obadias imod Achab og gav ham det tilkjende; og Achab gik imod Elias.

Og det skede, der Achab saae Elias, da sagde Achab til ham: Er du den, som forstyrrer Israel?

Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim.

Men nu, send (Bud og) samle al Israel til mig til Carmels Bjerg, og de fire hundrede og halvtredsindstyve Baals Propheter og de fire hundrede Lundens Propheter, som æde af Jesabels Bord.

Saa sendte Achab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Propheterne til Carmels Bjerg.

Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvorlænge halte I paa begge Siderne? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er (Gud, da) vandrer efter ham; men Folket svarede ham ikke et Ord.

Da sagde Elias til Folket: Jeg, jeg er alene overbleven en Herrens Prophet, men Baals Propheter ere fire hundrede og halvtredsindstyve Mænd.

Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil.

Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg, jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal skee, den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.

Og Elias sagde til Baals Propheter: Udvælger eder den ene Stud og laver først til, thi I ere mange, og kalder paa eders Guds Navn og lægger ingen Ild dertil.

Og de toge Studen, som han gav dem, og lavede til, og kaldte paa Baals Navn fra Morgenen og indtil Middagen og sagde: O Baal! bønhør os! men der var ingen Røst og ei Nogen, som svarede; og de haltede mod Alteret, som man havde gjort.

Og det skede om Middagen, da bespottede Elias dem og sagde: Raaber med høi Røst, eftersom han er en Gud, thi (han har) en Samtale, eller har at skaffe, eller er paa Veien, (eller) maaskee han sover, at han kan opvaagne.

Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig.

Og det skede, der Middagen var gaaen forbi, at de propheterede, indtil man skulde offre Madofferet; og der var ingen Røst, og Ingen, som svarede, og ingen Agtsomhed.

Da sagde Elias til alt Folket: Kommer frem til mig, og alt Folket kom frem til ham; og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.

Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.

Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rum, som to Maader Sæd (kunde saaes udi), omkring Alteret.

Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden.

Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand, og øser paa Brændofferet og paa Veden; og han sagde: Gjører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gjører det tredie Gang, og de gjorde det tredie Gang.

Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.

Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord!

Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerte tilbage!

Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veden og Stenene og Støvet, og slikkede Vandet op, som var i Graven.

Og alt Folket saae det, og de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Herren, han er Gud, Herren, han er Gud.

Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der.

Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn.

Og Achab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Carmels Top og bøiede sig mod Jorden, og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.

Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange.

Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.

Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.

Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem for Achab, indtil man kommer til Jisreel.