Verse 1
Og Kong Salomo var Konge over al Israel.
Verse 2
Og disse vare de Fyrster, som han havde: Asarja, Zadoks Søn, var ypperste Raad.
Verse 3
Elihoreph og Ahia, Sisas Sønner, vare Skrivere; Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær.
Verse 4
Og Benaja, Jojadas Søn, var over Hæren, og Zadok og Abjathar vare Præster.
Verse 5
Og Asarja, Nathans Søn, var over Befalingsmændene, og Sabud, Nathans Søn, Præsten, var Kongens Ven.
Verse 6
Og Ahisar var Hofmester; Adoniram, Abdas Søn, var Rentemester.
Verse 7
Og Salomo havde tolv Befalingsmænd over al Israel, og de forsørgede Kongen og hans Huus; Enhver havde en Maaned om Aaret at forsørge udi.
Verse 8
Og disse vare deres Navne: Hurs Søn paa Ephraims Bjerg;
Verse 9
Dekers Søn i Makaz og i Saalbim og Beth-Semes og Elon og Beth-Hanan;
Verse 10
Heseds Søn i Aroboth; han havde Socho og alt det Land Hepher.
Verse 11
Abinadabs Søn havde al den Egn Dor; han havde Taphath, Salomos Datter, til Hustru.
Verse 12
Baena, Ahiluds Søn, havde Taanach og Megiddo, og al Beth-Sean, som er ved Zarthan nedenfor Jisreel fra Beth-Sean indtil Abel-Mehola, indtil paa hiin Side Jokmeam.
Verse 13
Gebers Søn var i Ramoth i Gilead; han havde Jairs, Manasse Søns, Byer, som ere i Gilead, han havde (og) Argobs Egn, som er i Basan, tredsindstyve store Stæder med Mure og Kobberstænger.
Verse 14
Ahinadab, Iddo Søn, var i Mahanaim.
Verse 15
Ahimaaz var i Naphthali; han, han tog og Basmath, Salomos Datter, til Hustru.
Verse 16
Baena, Husai Søn, var i Aser og i Aloth.
Verse 17
Josaphat, Paruah Søn, var i Isaschar.
Verse 18
Simei, Elas Søn, var i Benjamin.
Verse 19
Geber, Uri Søn, var i Gileads Land, (nemlig) i Sihons, den amoritiske Konges, og Ogs, Kongen af Basans, Land, og (der var kun) een Befalingsmand, som var i dette Land.
Verse 20
Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade.
Verse 21
Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Philisternes Land og indtil Ægypti Landemærke; de førte (ham) Skjenk til og tjente Salomo alle hans Livs Dage.
Verse 22
Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel,
Verse 23
ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti.
Verse 24
Thi han herskede i alt det, (som laae) paa denne Side af Floden, fra Thiphsah og indtil Assa, over alle Konger paa denne Side af Floden; og han havde Fred trindt omkring paa alle sine Sider.
Verse 25
Og Juda og Israel boede tryggeligen, hver under sit Viintræ og under sit Figentræ, fra Dan og indtil Beershaba, alle Salomos Dage.
Verse 26
Salomo havde og fyrretyve tusinde Hestestalde til sine Vogne og tolv tusinde Ryttere.
Verse 27
Og disse Befalingsmænd forsørgede Kong Salomo og hver den, som nærmede sig til Kong Salomos Bord, hver i sin Maaned; de lode ikke fattes Noget.
Verse 28
Og Byg og Straa til Hestene og til Dromedarerne førte de hen til det Sted, hvor han var paa, hver efter sin Bestilling.
Verse 29
Og Gud gav Salomo Viisdom og saare megen Forstand og et udbredt Hjerte som Sand, der er ved Havets Bred.
Verse 30
Og Salomos Viisdom var større end alle de Folks Viisdom af Østen og end alle Ægypternes Viisdom.
Verse 31
Og han var visere end alle Mennesker, end Ethan, den Esrahiter, og Heman og Chalchol og Darda, Mahols Sønner, og hans Navn var (berømt) hos alle Hedninger trindt omkring.
Verse 32
Og han talede tre tusinde Ordsprog, og hans Sange vare tusinde og fem.
Verse 33
Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene.
Verse 34
Og der kom fra alle Folk for at høre Salomos Viisdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Viisdom.