Verse 1
Og det skede i det fire hundrede og fiirsindstyvende Aar, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, i det fjerde Aar, efterat Salomo blev Konge over Israel, i den Maaned Siv, det er den anden Maaned, at han byggede Herren det Huus.
Verse 2
Og det Huus, som Kong Salomo byggede Herren, dets Længde var tredsindstyve Alen, og dets Bredde tyve, og dets Høide var tredive Alen.
Verse 3
Og der var et Forhuus for ved Templets Huus, dets Længde var tyve Alen efter Husets Bredde; ti Alen var dets Bredde for ved Huset.
Verse 4
Og han gjorde paa Huset Vinduer, snævre af Udsigt.
Verse 5
Og han byggede en Omgang trindt omkring ved Husets Væg, ved Husets Vægge trindt omkring, baade om Templet og Choret, og han gjorde Sidekammere deromkring.
Verse 6
Den nederste Omgang var fem Alen vid, og den midterste var sex Alen vid, og den tredie var syv Alen vid; thi han gjorde Afsætninger uden omkring Huset, at der skulde Intet hefte ved Husets Vægge.
Verse 7
Og Huset, der det blev bygget, blev det bygget af hele Stene, som bleve tilførte, og hverken Hammere eller Øxe, (ei heller) noget Redskab af Jern blev hørt i Huset, der det byggedes.
Verse 8
Døren til det midterste Sidekammer var paa den høire Side paa Huset, og man gik igjennem Vindeltrapper op paa den midterste (Omgang), og fra den midterste paa den tredie.
Verse 9
Og han byggede Huset og fuldendte det, og han bedækkede Huset med Planker og med Rader af Cederdæler.
Verse 10
Og han byggede Omgangen ved det ganske Huus, fem Alen var dens Høide, og han heftede den til Huset med Cedertræer.
Verse 11
Og Herrens Ord skede til Salomo, og sagde:
Verse 12
(Anlangende) dette Huus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gjør efter mine Rette og holder alle mine Bud til at vandre i dem, saa vil jeg stadfæste mit Ord med dig, som jeg talede til David, din Fader.
Verse 13
Og jeg vil boe midt iblandt Israels Børn, og ikke forlade mit Folk Israel.
Verse 14
Saa byggede Salomo Huset og fuldendte det.
Verse 15
Og han byggede Husets Vægge indentil af Cederdæler, fra Gulvet paa Huset indtil Loftets Vægge overklædte han det indentil med Træ; han overklædte og Gulvet i Huset med Fyrredæler.
Verse 16
Og han byggede ved Siderne paa Huset tyve Alen med Cederdæler, fra Gulvet indtil (øverst) paa Væggene, og han byggede Choret derindenfor til det Allerhelligste.
Verse 17
Og Huset var fyrretyve Alen (langt, nemlig) Templet udenfor.
Verse 18
Og paa Cederdælerne indentil i Huset vare udskaarne Knapper og udsprungne Blomster; det var altsammen Ceder, der saaes ingen Steen.
Verse 19
Og han beredte Choret indentil i Huset, at man skulde sætte der Herrens Pagtes Ark.
Verse 20
Og Chorets Længde fortil var tyve Alen, og dets Bredde tyve Alen, og dets Høide tyve Alen, og han beslog det med tæt Guld, og han overklædte Alteret med Cedertræ.
Verse 21
Og Salomo beslog Huset indentil med tæt Guld, og han satte (Stænger) med Guldkjæder for Skillerums-Væggen, og beklædte den med Guld.
Verse 22
Og det ganske Huus beslog han med Guld, indtil han havde fuldkommet det ganske Huus; og det ganske Alter, som var for Choret, beslog han med Guld.
Verse 23
Og han gjorde i Choret to Cherubim af Olietræ; ti Alen var deres Høide.
Verse 24
Og den ene Cherubs Vinge var fem Alen (lang), og den anden Cherubs Vinge var fem Alen (lang); der vare ti Alen fra hans (ene) Vinges Ende og til hans (anden) Vinges Ende.
Verse 25
Og den anden Cherub var ti Alen; de to Cherubim havde eet Maal og een Udgravning.
Verse 26
Den ene Cherub var ti Alen høi, og ligesaa den anden Cherub.
Verse 27
Og han satte de Cherubim midt i Huset indentil, og de Cherubim udbredte Vingerne, saa den enes Vinge rørte ved den (ene) Væg, og den anden Cherubs Vinge rørte ved den anden Væg, men deres Vinger midt i Huset rørte (een) Vinge ved (den anden) Vinge.
Verse 28
Og han beslog de Cherubim med Guld.
Verse 29
Og paa alle Husets Vægge trindt omkring lod han udskjære aabne udskaarne Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster indentil og udentil.
Verse 30
Og han overlagde Gulvet i Huset med Guld indentil og udentil.
Verse 31
Og han gjorde (tvende) Døre paa Indgangen til Choret af Olietræ; det (øverste) Dørtræ med Dørstolperne var en Femtepart (af Væggen).
Verse 32
Og (anlangende) de tvende Døre af Olietræ, paa dem lod han udskjære udskaarne Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster, og beslog dem med Guld; og han udbredte Guld over Cherubim og over Palmerne.
Verse 33
Saaledes gjorde han og paa Templets Indgang Dørstolper af Olietræer, (som vare) af den fjerde Part (af Væggen),
Verse 34
og to Døre af Fyrretræ; den ene Dør havde to Sider, som kunde opslaaes, og den anden Dør havde to udskaarne (Sider), som kunde opslaaes.
Verse 35
Og han udskar Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster, og beslog (dem) med Guld, som var føiet ret over det, som var udgravet.
Verse 36
Og han byggede den inderste Forgaard af tre Rader udhugne (Stene) og en Rad udhugne Cederstolper.
Verse 37
I det fjerde Aar blev Grundvolden lagt til Herrens Huus i Siv Maaned.
Verse 38
Og i det ellevte Aar i den Maaned Bul, som er den ottende Maaned, blev Huset fuldkommet med alle sine Sager og med alle sine Tilbehøringer, og han byggede paa det syv Aar.