Verse 1
Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
Verse 2
saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
Verse 3
Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
Verse 4
hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
Verse 5
men de skulle gjøre ham Regnskab, som er rede til at dømme Levende og Døde.
Verse 6
Thi derfor er og Evangelium forkyndt for Døde, at de vel skulle dømmes for Mennesker i Kjød, men leve for Gud i Aand.
Verse 7
Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
Verse 8
Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
Verse 9
Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.
Verse 10
Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
Verse 11
Dersom Nogen taler i Menigheden, han (tale) som Guds Ord; dersom Nogen tjener deri, (han tjene) som af den Formue, hvilken Gud forlener, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesum Christum, hvem Æren og Magten tilkommer i al Evighed! Amen.
Verse 12
I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
Verse 13
Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
Verse 14
Dersom I forhaanes for Christi, Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa eder; hos hine bespottes den vel, men hos eder herliggjøres den.
Verse 15
Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;
Verse 16
men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.
Verse 17
Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?
Verse 18
Og dersom den Retfærdige neppeligen frelses, hvor vil den Ugudelige og Synderen komme frem?
Verse 19
Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.