Og Herren sagde til Samuel: Hvorlænge vil du sørge over Saul? og jeg, jeg har forkastet ham, at han skal ikke være Konge over Israel; fyld dit Horn med Olie og gak hen, jeg vil sende dig til Isai, den Bethlehemiter, thi jeg har udseet mig en Konge iblandt hans Sønner.

Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.

Og du skal byde Isai til det Slagtoffer, og jeg, jeg vil lade dig vide, hvad du skal gjøre, og du skal salve mig den, som jeg siger dig.

Og Samuel gjorde det, som Herren sagde, og kom til Bethlehem; da forfærdedes de Ældste i Staden (og gik) imod ham og sagde: Er det Fred, at du kommer.

Og han sagde: Det er Fred; jeg er kommen for at slagte (Slagtoffer) for Herren; helliger eder og kommer med mig til Slagtofferet; og han helligede Isai og hans Sønner, og bad dem til Slagtofferet.

Og det skede, der de kom, da saae han Eliab, og han tænkte: Visseligen er han for Herren hans Salvede.

Og Herren sagde til Samuel: See ikke til hans Udseende eller til hans Persons Høihed, thi jeg haver forkastet ham; thi (jeg agter) ikke det, som et Menneske kan see, thi et Menneske kan see det, (som er) for Øinene, men Herren seer til Hjertet.

Da kaldte Isai ad Abinadab og lod ham gaae forbi Samuels Ansigt, og han sagde: Denne har Herren ikke heller udvalgt.

Derefter lod Isai Samma gaae forbi, og han sagde: Denne har Herren ikke heller udvalgt.

Saa lod Isai sine syv Sønner gaae forbi Samuels Ansigt; men Samuel sagde til Isai: Herren har ikke udvalgt disse.

Fremdeles sagde Samuel til Isai: Ere de unge Karle her allesammen? og han sagde: Den Yngste er endnu tilovers, og see, han vogter Smaaqvæget; da sagde Samuel til Isai: Send hen og lad hente ham, thi vi sætte os ikke omkring, før han kommer hid.

Da sendte han hen og lod føre ham frem, og han var rødagtig med deilige Øine og skjøn af Udseende; da sagde Herren: Staa op, salv ham, thi ham er det.

Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.

Men Herrens Aand veg fra Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham.

Da sagde Sauls Tjenere til ham: See, Kjære, en ond Guds Aand forfærder dig.

Vor Herre sige dog til dine Tjenere, (som staae) for dit Ansigt, at de opsøge en Mand, som forstaaer at lege paa Harpe; og det skal skee, naar Guds den onde Aand er over dig, og han leger med sin Haand, da (skal det blive) godt med dig.

Da sagde Saul til sine Tjenere: Kjære, seer mig om en Mand, som kan vel lege, og fører (ham) til mig.

Da svarede en af de unge Karle og sagde: See, jeg saae Isai, den Bethlehemiters, Søn, som forstaaer at lege, og er vældig til Strid og en Krigsmand, og forstandig i Ord, og en Mand, (som er deilig) af Skikkelse, og Herren er med ham.

Da sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaaqvæget.

Da tog Isai et Asen med Brød og en Flaske Viin og et Gjedekid, og sendte det ved Davids, sin Søns, Haand til Saul.

Saa kom David til Saul og stod for hans Ansigt; og han elskede ham saare, og han blev hans Vaabendrager.

Derefter sendte Saul til Isai og lod sige: Kjære, lad David staae for mit Ansigt, thi han har fundet Naade for mine Øine.

Og det skede, naar den Guds Aand var over Saul, da tog David Harpen og legede med sin Haand; og Saul blev vederqvæget, og det blev godt med ham, og den onde Aand veg fra ham.