Saul vil, at hans Tjenere skulle slaae David ihjel; Jonathan taler til det Bedste for Saul om David, Saul lader sig sige.

1

Og Saul talede til Jonathan, sin Søn, og til alle sine Tjenere, at de skulde slaae David ihjel; men Jonathan, Sauls Søn, havde saare Behag i David.

2

Og Jonathan forkyndte David og sagde: Min Fader Saul søger efter at slaae dig ihjel; saa vaer dig nu, Kjære, imorgen, og bliv i Skjul og skjul dig.

3

Og jeg, jeg vil gaae ud og staae ved min Faders Haand paa Marken, der hvor du er, og jeg, jeg vil tale med min Fader om dig; og naar jeg har seet, hvad (det er), da vil jeg kundgjøre dig det.

4

Saa talede Jonathan godt om David til Saul, sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gjerninger dig meget gode.

5

Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?

6

Da adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svoer: (Saa vist som) Herren lever, han skal ikke dødes.

7

Og Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse Ord tilkjende; og Jonathan førte David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn.

David slaaer atter Philisterne; Saul vil atter dræbe ham med sit Spyd, han flyer til sit Huus; Saul vil og der dræbe ham, Michal advarer ham og lader ham undkomme.

8

Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.

9

Og Herrens onde Aand var paa Saul, og han sad i sit Huus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede med Haanden.

10

Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat.

11

Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.

12

Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.

13

Og Michal tog Billeder og lagde i Sengen, og lagde et Gjedeskind paa Hovedet deraf, og bedækkede det med et Klæde.

14

Da sendte Saul Bud at lade hente David, og hun sagde: Han er syg.

15

Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.

16

Og Budene kom, og see, Billederne (laae) i Sengen, og Gjedeskindet ved Hovedet deraf.

17

Da sagde Saul til Michal: Hvorfor bedrog du mig saa, og lod min Fjende fare, at han undkom? og Michal sagde til Saul: Han, han sagde til mig: Lad mig gaae, hvorfor skulde jeg slaae dig ihjel?

David kommer til Samuel i Rama; Saul sender tre Gange Bud derhen, som skulde gribe ham, men de prophetere der, og da Saul kommer selv derhen, gjør han ligesaa.

18

Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama, og gav ham alt det tilkjende, som Saul havde gjort ham; og han, han og Samuel, gik hen, og de bleve i Najoth.

19

Og det blev Saul tilkjendegivet, og der sagdes: See, David er i Najoth i Rama.

20

Da sendte Saul Bud, at de skulde hente David, og de saae en Forsamling af Propheter, som propheterede, og Samuel staaende, som var sat over dem; og Guds Aand var over Sauls Bud, at ogsaa de propheterede.

21

Der de gave Saul det tilkjende, da sendte han andre Bud, og de propheterede ogsaa; og Saul sendte ydermere de tredie Bud, og de propheterede ogsaa.

22

Siden gik han og selv til Rama, og der han kom til den store Grøft, som er i Seku, da spurgte han ad og sagde: Hvor er Samuel og David? og En sagde: See, (de ere) i Najoth i Rama.

23

Da gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Aand var ogsaa over ham, og han gik flux og propheterede, indtil han kom til Najoth i Rama.

24

Og ogsaa han afførte sig sine Klæder, og ogsaa han propheterede for Samuels Ansigt, og faldt nøgen ned den samme ganske Dag og den ganske Nat; derfor siger man: Er Saul ogsaa iblandt Propheterne?