David undkommer til den Ypperstepræst Achimelech i Nobe, faaer Skuebrød og Goliaths Sværd af ham; Doeg, en af Sauls Tjenere, hører det.
Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?
Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.
Og nu, hvad er der under din Haand? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes.
Og Præsten svarede David og sagde: (Jeg har) intet almindeligt Brød under min Haand; men der er helligt Brød, dersom ikkun de unge Mænd have holdt sig fra Qvinder.
Og David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Qvinderne have været os forholdte igaar og iforgaars, der jeg gik ud, og de unge Mænds Kar ere hellige; tilmed er dette (paa en vis) Maade almindeligt, da desuden (andet Brød) idag skal helliges i Karrene.
Da gav Præsten ham det Hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som borttoges fra Herrens Ansigt, at man skulde lægge varmt Brød (istedet) paa den Dag, man tog det bort.
Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdtes for Herrens Ansigt, og hans Navn var Doeg, en Edomiter, den mægtigste af Sauls Hyrder.
Og David sagde til Achimelech: Er og ikke her under din Haand et Spyd eller Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ord var hastigt.
Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.
David kommer til Achis, Philisternes Konge, men da de her kjende ham, hvo han er, bliver han forskrækket og anstiller sig som en gal Mand; de lade ham gaae.
Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.
Og Achis Tjenere sagde til ham: Er denne ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dandsen og sagde: Saul har slaget sine Tusinde, og David sine Titusinde?
Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.
Derfor forvendte han sin Sands for deres Øine og lod, som han var gal under deres Hænder, og tegnede paa Portens Døre, og lod sin Fraade skyde ned paa sit Skjæg.
Da sagde Achis til sine Tjenere: See, I see, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig?
Mon jeg fattes Gale, at I førte denne hid at være gal for mig? skulde denne komme i mit Huus?