Samuel sætter i sin Alderdom sine to Sønner til Dommere; de ere gjerrige og bøie Retten.

Verse 1

Og det skede, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.

Verse 2

Men hans førstefødte Søns Navn var Joel, og hans anden Søns Navn Abia; (de vare) Dommere i Beershaba.

Verse 3

Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veie, men bøiede sig efter Gjerrighed; og de toge Gave og bøiede Retten.

Folket klager derover for Samuel og begjærer en Konge.

Verse 4

Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.

Verse 5

Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.

Samuel bedrøves derover; Herren befaler ham at gjøre efter deres Begjæring, dog først at foreholde dem, hvordan Kongen vilde forholde sig imod dem.

Verse 6

Men det Ord var ondt for Samuels Øine, som de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.

Verse 7

Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de tale til dig; thi de have ikke forkastet dig, men mig have de forkastet, at jeg skal ikke regjere over dem.

Verse 8

Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig.

Verse 9

Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Viis, som skal regjere over dem.

Samuel foreholder Folket alt dette, men de ville ei afstaae fra deres Mening.

Verse 10

Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, de, som begjærede en Konge af ham.

Verse 11

Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;

Verse 12

og til at sætte sig Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Halvtredsindstyve, og til at pløie hans Pløining og til at høste hans Høst, og til at gjøre hans Krigstøi og hans Vogntøi.

Verse 13

Og han skal tage eders Døttre til Apothekersker og til Kokkepiger og til Bagersker.

Verse 14

Han skal og tage eders Agre og eders Viingaarde og eders Oliegaarde, de, som ere gode, og give sine Tjenere.

Verse 15

Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.

Verse 16

Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gjerning.

Verse 17

Han skal tage Tiende af eders Smaaqvæg, og I skulle være hans Tjenere.

Verse 18

Og naar I raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.

Verse 19

Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde, men der skal være en Konge over os.

Verse 20

Og vi, vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.

Verse 21

Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.

Verse 22

Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst og lad en Konge regjere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaaer, hver til sin Stad.