Verse 1
Paulus og Silvanus og Timotheus til de Thessalonikers Menighed i Gud Fader og den Herre Jesu Christo: Naade være med eder og Fred fra Gud, vor Fader, og den Herre Jesu Christo!
Verse 2
Vi takke Gud altid for eder alle, idet vi komme eder ihu i vore Bønner,
Verse 3
tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn;
Verse 4
efterdi vi kjende, af Gud elskte Brødre! eders Udvælgelse.
Verse 5
Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
Verse 6
Og I ere blevne vore Efterfølgere, ja Herrens, idet I annammede Ordet under megen Trængsel med den Hellig-Aands Glæde,
Verse 7
saa at I ere blevne Mønstre for alle de Troende i Macedonien og Achaia;
Verse 8
thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;
Verse 9
thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,
Verse 10
og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.