Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.

I vide jo, hvordanne Bud vi gave eder formedelst den Herre Jesum.

Thi dette er Guds Villie, eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;

saa at hver af eder veed at bevare sit Legeme i Hellighed og Ære,

ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;

at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.

Thi Gud kaldte os ikke til Ureenhed, men til Helliggjørelse.

Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.

Men om Broderkjærlighed have I ikke behov, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv lærte af Gud at elske hverandre;

ja I gjøre endog det Samme mod alle Brødrene, som ere i hele Macedonien; men vi formane eder, Brødre! ydermere at tiltage (deri),

og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder;

paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.

Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.

Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.

Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.

Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels Røst og med Guds Basune, og de Døde i Christo skulle opstaae først;

derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.

Saa trøster hverandre med disse Ord!