Verse 1
Skjæld ikke paa en Gammel, men forman ham som en Fader, de Unge som Brødre,
Verse 2
gamle Qvinder som Mødre, unge som Søstre i al Kydskhed.
Verse 3
Hædre de Enker, som ere rette Enker.
Verse 4
Men om nogen Enke haver Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise et gudfrygtigt Sindelag mod deres eget Huus og vederlægge Forældrene; thi dette er godt og behageligt for Gud.
Verse 5
Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;
Verse 6
men den vellystige er levende død.
Verse 7
Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.
Verse 8
Men dersom Nogen ikke haver Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, han haver fornegtet Troen og er værre end en Vantro.
Verse 9
En Enke bør ikke udnævnes, naar hun er yngre end tredsindstyve Aar; (hun bør) have været een Mands Hustru
Verse 10
og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
Verse 11
Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christum, ville de giftes,
Verse 12
og have den Dom, at de have sveget den første Tro.
Verse 13
Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.
Verse 14
Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
Verse 15
Thi allerede have Nogle vendt sig bort efter Satan.
Verse 16
Dersom nogen troende Mand eller Qvinde haver Enker, da forsørge de dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
Verse 17
De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
Verse 18
Thi Skriften siger: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker; og Arbeideren er sin Løn værd.
Verse 19
Antag ikke noget Klagemaal mod nogen af de Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
Verse 20
Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
Verse 21
Jeg besværger dig for Guds og den Herres Jesu Christi og de udvalgte Engles Aasyn, at du maa iagttage disse Ting uden Partiskhed, saa du Intet gjør efter Tilbøielighed.
Verse 22
Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
Verse 23
Drik ikke mere Vand, men nyd lidt Viin for din Mave og dine jævnlige Sygdomme.
Verse 24
Nogle Menneskers Synder ere forud aabenbare og bringe forud til Dom, men hos Nogle følge de og efter.
Verse 25
Desligeste ere og (nogle) gode Gjerninger forud aabenbare, og de, som have sig anderledes, kunne ikke skjules.