Og Rhoboam drog til Sichem; thi al Israel var kommen til Sichem for at gjøre ham til Konge.

Og det skede, der Jeroboam, Nebats Søn, hørte (det), — thi han var i Ægypten, hvorhen han flyede fra Kong Salomos Ansigt — da kom Jeroboam tilbage fra Ægypten.

Thi de havde sendt hen og kaldt ham, og Jeroboam kom, og al Israel; og de talede til Rhoboam, sigende:

Din Fader gjorde vort Aag haardt, men let nu (Noget) af din Faders den haarde Tjeneste og af hans det svare Aag, som han lagde os paa, saa ville vi tjene dig.

Og han sagde til dem: (Gaaer hen) endnu i tre Dage, og kommer igjen til mig; og Folket gik.

Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?

Og de talede til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.

Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.

Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.

Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, — saa skal du sige til dem: Min mindste (Finger skal være) tykkere end min Faders Lænder.

Nu da, min Fader lagde eder et svart Aag paa, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg (vil tugte eder) med Skorpioner.

Da kom Jeroboam og alt Folket til Rhoboam paa den tredie Dag, saasom Kongen havde talet og sagt: Kommer til mig igjen paa den tredie Dag.

Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.

Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over det; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.

Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.

Da sendte Kong Rhoboam Hadoram, som var Rentemester, og Israels Børn stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem.

Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.