Verse 1
Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
Verse 2
Og det skede i det femte Kong Rhoboams Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op mod Jerusalem — thi de havde forgrebet sig imod Herren —
Verse 3
med tusinde og to hundrede Vogne og med tredsindstyve tusinde Ryttere; og der var ikke Tal paa det Folk, som kom med ham af Ægypten, Libyer, Suchiter og Morianer.
Verse 4
Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem.
Verse 5
Da kom Semaja, Propheten, til Rhoboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I, I have forladt mig, og jeg, jeg haver ogsaa forladt eder i Sisaks Haand.
Verse 6
Da ydmygede de Øverste udi Israel sig, og Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.
Verse 7
Og der Herren saae, at de ydmygede sig, (da) skede Herrens Ord til Semaja, og han sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke fordærve dem, men jeg vil give dem om en liden (Tid) at undkomme, og min Hastighed skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak.
Verse 8
Dog skulle de vorde ham til Tjenere, at de kunne fornemme, (hvad det er) at tjene mig og at tjene Riger i Landene.
Verse 9
Saa drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem, og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus; han tog Alting bort, og han tog de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre.
Verse 10
Og Kong Rhoboam lod gjøre i deres Sted Kobberskjolde og befoel dem under de øverste Drabanters Haand, som forvarede Døren for Kongens Huus.
Verse 11
Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare den: tilbage i Drabanternes Kammer.
Verse 12
Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
Verse 13
Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
Verse 14
Og han gjorde det, som var ondt; thi han beskikkede ikke sit Hjerte til at søge Herren.
Verse 15
Men Rhoboams Handeler, de første og de sidste, ere de ikke skrevne i Semajas, Prophetens, Handelers (Bog), og Iddos, den Seers, der han beregner Slægtregistrene; saa og de Krige, som vare imellem Rhoboam og Jeroboam alle Dage?
Verse 16
Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.