Rhoboam og Israels synd, Sisaks angreb
Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham.
Og det skede i det femte Kong Rhoboams Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op mod Jerusalem — thi de havde forgrebet sig imod Herren —
med tusinde og to hundrede Vogne og med tredsindstyve tusinde Ryttere; og der var ikke Tal paa det Folk, som kom med ham af Ægypten, Libyer, Suchiter og Morianer.
Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem.
Da kom Semaja, Propheten, til Rhoboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I, I have forladt mig, og jeg, jeg haver ogsaa forladt eder i Sisaks Haand.
Rhoboams ydmygelse og fortsatte regering
Da ydmygede de Øverste udi Israel sig, og Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.
Og der Herren saae, at de ydmygede sig, (da) skede Herrens Ord til Semaja, og han sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke fordærve dem, men jeg vil give dem om en liden (Tid) at undkomme, og min Hastighed skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak.
Dog skulle de vorde ham til Tjenere, at de kunne fornemme, (hvad det er) at tjene mig og at tjene Riger i Landene.
Saa drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem, og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus; han tog Alting bort, og han tog de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre.
Og Kong Rhoboam lod gjøre i deres Sted Kobberskjolde og befoel dem under de øverste Drabanters Haand, som forvarede Døren for Kongens Huus.
Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare den: tilbage i Drabanternes Kammer.
Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
Rhoboams død
Og Kong Rhoboam styrkede sig i Jerusalem og regjerede; thi Rhoboam var eet og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naama, den Ammonitiske.
Og han gjorde det, som var ondt; thi han beskikkede ikke sit Hjerte til at søge Herren.
Men Rhoboams Handeler, de første og de sidste, ere de ikke skrevne i Semajas, Prophetens, Handelers (Bog), og Iddos, den Seers, der han beregner Slægtregistrene; saa og de Krige, som vare imellem Rhoboam og Jeroboam alle Dage?
Og Rhoboam laae med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad, og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.