I det attende Kong Jeroboams Aar, da blev Abia Konge over Juda.

Han regjerede tre Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Michaja, Uriels Datter, af Gibea; og der var Krig imellem Abia og imellem Jeroboam.

Og Abia bandt an til Krigen med en Hær af vældige Krigsfolk, fire hundrede tusinde udvalgte Mænd; og Jeroboam rustede sig imod ham til Krig med otte hundrede tusinde udvalgte Mænd, vældige til Strid.

Og Abia stod op ovenpaa Zemaraims Bjerg, som ligger paa Ephraims Bjerg, og sagde: Hører mig, Jeroboam og al Israel!

(Burde det) ikke eder at vide, at Herren, Israels Gud, haver givet David Riget over Israel evindelig, ham og hans Sønner ved en Saltpagt?

Men Jeroboam, Nebats Søn, Salomos, Davids Søns, Tjener, opreiste sig og faldt af fra sin Herre.

Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.

Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

Men (hvad) os (angaaer), Herren er vor Gud, og vi have ikke forladt ham, og Præsterne, som tjene Herren, Arons Børn, og Leviterne ere i deres Gjerning,

og de gjøre Røgoffer af Brændofferne for Herren hver Morgen og hver Aften, og (røge) den Røgelse af kostelige Urter, og (lægge) Skuebrødene paa det rene Bord, og (tilrede) Guldlysestagen og dens Lamper, at optændes hver Aften; thi vi holde Herrens vor Guds Varetægt; men I, I have forladt ham.

Derfor, see, Gud er med os foran, og hans Præster og Klangens Basuner til at blæse imod eder; (I) Israels Børn, strider ikke imod Herren, eders Fædres Gud, thi det skal ikke lykkes eder.

Men Jeroboam lod et Baghold gaae omkring at komme bag paa dem, saa de vare foran Juda, og Bagholdet bag dem.

Og Juda saae sig om, og see, da var Krigen for og bag dem, og de raabte til Herren, og Præsterne blæste i Basunerne.

Og Judæ Mænd skrege; og det skede, der Judæ Mænd skrege, da slog Gud Jeroboam og al Israel for Abias og Judæ Ansigt.

Og Israels Børn flyede for Judæ Ansigt, og Gud gav dem i deres Haand.

Og Abia og hans Folk sloge dem med et stort Slag; og der faldt ihjelslagne af Israel fem hundrede tusinde udvalgte Mænd.

Saa bleve Israels Børn ydmygede samme Tid, men Judæ Børn bleve bekræftede, thi de forlode sig fast paa Herren, deres Fædres Gud.

Og Abia forfulgte Jeroboam og indtog Stæder fra ham, nemlig Bethel med dens tilhørende (Byer), og Jesana med dens tilhørende (Byer), og Ephron med dens tilhørende (Byer).

Og Jeroboam formaaede ikke ydermere (Noget med sin) Kraft i Abias Dage, og Herren slog ham, at han døde.

Saa styrkede Abia sig og tog sig fjorten Hustruer, og avlede to og tyve Sønner og sexten Døttre.

Men det Øvrige af Abias Handeler, baade hans Veie og hans Ord, (de Ting) ere skrevne i Iddos, den Prophets, Historie.