Og (der var) Asaria, Odeds Søn, over ham var Guds Aand.

Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.

Og (der skulle være) mange Dage for Israel, da (de skulle være) uden sand Gud og uden Præst, som underviser (dem), og uden Lov.

Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.

Men i de Tider skal der ikke være Fred for den, som gaaer ud, og for den, som gaaer ind; men (der skal være) store Bulder over alle Indbyggerne i Landene,

at de skulle blive sønderknuste, (det ene) Folk ved det andet, og (den ene) Stad ved den anden; thi Gud forfærder dem med allehaande Angest.

Men I, værer frimodige og lader ikke eders Hænder synke; thi der er Løn for eders Gjerning.

Der Asa hørte disse Ord og Odeds, Prophetens, Prophetie, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne af det ganske Judæ og Benjamins Land og af de Stæder, som han havde indtaget af Ephraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var for Herrens Forhuus.

Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.

Og de samlede sig til Jerusalem i den tredie Maaned, i Asas Riges femtende Aar.

Og de offrede til Herren samme Dag af det Rov, som de havde ført, syv hundrede Øxne og syv tusinde Faar.

Og de kom i Pagten, at søge Herren, deres Fædres Gud, i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl.

Og hver, som ikke vilde søge Herren, Israels Gud, skulde dødes, baade Liden og Stor, baade Mand og Qvinde.

Og de svore Herren med stor Røst og med Frydeskrig, og med Basuner og med Trompeter.

Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret i deres ganske Hjerte og søgte ham i deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og Herren skaffede dem Rolighed trindt omkring.

Og Kong Asa afsatte ogsaa (sin) Moder Maacha, at hun ikke skulde være Dronning, fordi hun havde gjort sig Miplezet til Lunden; og Asa udryddede hendes Miplezet og stødte den smaa, og opbrændte den ved Kidrons Bæk.

Men Høiene toges ikke bort af Israel; dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.

Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han (selv) havde helliget, i Guds Huus, Sølv og Guld og Kar.

Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Asas Riges Aar.