I det sex og tredivte Asas Riges Aar drog Baesa, Israels Konge, op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede Nogen at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge.

Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:

Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender til dig Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.

Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærenes Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og de sloge Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Naphthali Forraadsstæder.

Og det skede, der Baesa hørte det, da lod han af at bygge Rama og lod sin Gjerning ophøre.

Da tog Kong Asa al Juda, og de toge Stenene bort fra Rama og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og han byggede dermed Geba og Mizpa.

Og paa den samme Tid kom Hanani, den Seer, til Asa, Judæ Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien, og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undkommen fra din Haand.

Vare ikke Morianerne og de Libyer en stor Hær med saare mange Vogne og Ryttere? dog, der du forlod dig fast paa Herren, gav han dem i din Haand.

Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.

Men Asa blev fortørnet paa den Seer og lagde ham i Fængsels Huus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte Nogle af Folket paa den samme Tid.

Og see, Asas Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.

Og Asa blev syg i sine Fødder i sit ni og tredivte Riges Aar, indtil hans Sygdom (tog til) overmaade; og han søgte end ikke Herren i sin Sygdom, thi (han forlod sig) paa Lægerne.

Og Asa laae med sine Fædre og døde i sit Riges eet og fyrretyvende Aar.

Og de begrove ham i hans Grave, som han havde ladet sig grave i Davids Stad, og de lagde ham i Leiesteder, som man havde opfyldt med Urter, og (det af) alle Slags, tilberedte ved Apothekerens Gjerning til en Salve; og de brændte, ham (til Ære), med en saare stor Brand.