Salomo beskikker Arbeidsfolk til Templets Bygning
Og Salomo sagde, at han vilde bygge Herrens Navn et Huus og sit Rige et Huus.
Og Salomo talte halvfjerdsindstyve tusinde Mænd til (at bære) Byrde, og fiirsindstyve tusinde, som huggede Træ paa Bjerget, og tre tusinde og sex hundrede til at byde over dem.
Salomo begjærer Cedertræ og vise Folk af Kong Huram
Og Salomo sendte til Huram, Kongen i Tyrus, og lod ham sige: Ligesom du gjorde mod David, min Fader, og sendte ham Ceder til at bygge sig et Huus at boe deri, (saa gjør og mod mig).
See, jeg vil bygge Herrens min Guds Navn et Huus, at hellige det for ham, til at røge for hans Ansigt med Røgelse af kostelige Urter, og til det idelige Skuebrød og Brændoffere om Morgenen og om Aftenen, paa Sabbaterne og Nymaanederne og paa Herrens vor Guds bestemte Tider; dette (skal være) evindeligen for Israel.
Og det Huus, som jeg vil bygge, (skal være) stort; thi vor Gud er større end alle Guderne.
Dog, hvo formaaer (med sin) Kraft at bygge ham et Huus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte ham; og hvo er jeg, at jeg skulde bygge ham et Huus uden til at gjøre Røgelse for hans Ansigt?
Saa send mig nu en viis Mand til at arbeide i Guldet og i Sølvet og i Kobberet og i Jernet og i Purpuret og Skarlagenet og blaat Uldent, og den, som forstaaer at udgrave allehaande Udgravning, med de Vise, som ere hos mig i Juda og i Jerusalem, hvilke David, min Fader, haver beskikket.
Og send mig Cedertræer, Fyrretræer og Hebentræer af Libanon, thi jeg, jeg veed, at dine Tjenere forstaae at hugge Træer paa Libanon; og see, mine Tjenere skulle være med dine Tjenere,
og (det) for at berede mig Træer i Mangfoldighed; thi det Huus, som jeg vil bygge, skal være stort og forunderligt.
Og see, jeg vil give Huggerne, (ja) dine Tjenere, som hugge Træerne, tyve tusinde Cor stødt Hvede og tyve tusinde Cor Byg og tyve tusinde Bath Viin og tyve tusinde Bath Olie.
Huram samtykker i Salomos Begjæring
Da lod Huram, Kongen af Tyrus, sige ved Skrift og sendte til Salomo: Fordi Herren elsker sit Folk, haver han sat dig til Konge over dem.
Fremdeles sagde Huram: Lovet være Herren Israels Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden, at han gav Kong David en viis Søn, som kjender Forstand og Klogskab, som skal bygge Herren et Huus og sit Rige et Huus!
Saa sender jeg nu en viis Mand, som kjender Forstand, nemlig Huram-Abi,
(som er) en Qvindes Søn af Dans Døttre, og hans Fader en Mand af Tyrus; han forstaaer at arbeide i Guld og i Sølv, i Kobber, i Jern, i Steen og i Træ, i Purpur, i blaat Uldent og i kosteligt Linklæde og i Skarlagen, og at udgrave allehaande Udgravning, og at optænke allehaande Kunst, hvad man giver ham fore, med dine Vise og med min Herres Davids, din Faders, Vise.
Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.
Og vi, vi ville hugge Træerne af Libanon efter Alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet imod Japho, og du skal føre dem op til Jerusalem.
Salomo beskikker Fremmede til Arbeid
Og Salomo talte alle de fremmede Mænd, som vare i Israels Land, efter det Tal, som David, hans Fader, talte dem, og der bleve fundne hundrede og halvtredsindstyve tusinde og tre tusinde og sex hundrede.
Og han beskikkede halvfjerdsindstyve tusinde af dem til (at bære) Byrde, og fiirsindstyve tusinde til Huggere paa Bjerget, og tre tusinde og sex hundrede til at byde (over dem), som skulde holde Folket til Arbeide.