Verse 1
Men i det syvende Aar bestyrkede Jojada sig og tog de Øverste over Hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria, Obeds Søn, og Maaseja, Adajas Søn, og Elisaphat, Sichri Søn, med sig i Pagt.
Verse 2
Og de droge omkring i Juda og samlede Leviterne af alle Judæ Stæder og de øverste Fædre iblandt Israel, og de kom til Jerusalem.
Verse 3
Og den ganske Forsamling gjorde en Pagt med Kongen i Guds Huus, og han sagde til dem: See, Kongens Søn skal være Konge, saasom Herren sagde om Davids Sønner.
Verse 4
Denne er den Ting, som I skulle gjøre: Den tredie Part af eder, de, som gaae ind om Sabbaten, af Præsterne og af Leviterne, skulle være Portnere ved Dørtærsklerne.
Verse 5
Og den tredie Part (skal være) i Kongens Huus, og den tredie Part ved Grundporten; men alt Folket (skal være) i Herrens Huses Forgaarde.
Verse 6
Men ikke (Nogen) skal komme ind i Herrens Huus uden Præsterne og Leviterne, som der tjene; de, de skulle gaae ind, thi de ere hellige, men alt Folket skal tage vare paa Herrens Varetægt.
Verse 7
Og Leviterne skulle omringe Kongen trindt omkring, hver med sine Vaaben i sin Haand, og hvo, som kommer i Huset, skal dødes; men værer I hos Kongen, naar han gaaer ind, og naar han gaaer ud.
Verse 8
Og Leviterne og al Juda gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, havde befalet, og de toge hver sine Mænd, som indkom om Sabbaten, tilligemed dem, som udgik om Sabbaten; thi Jojada, Præsten, lod ikke Skifterne gaae bort.
Verse 9
Og Jojada, Præsten, gav de Øverste over Hundrede Spyd og (smaae) Skjolde og (andre) Skjolde, som havde hørt Kong David til, som vare i Guds Huus.
Verse 10
Og han lod alt Folket staae, saa hver havde sit Vaaben i sin Haand, fra den høire Side i Huset indtil den venstre Side i Huset, mod Alteret og mod Huset, hos Kongen trindt omkring.
Verse 11
Siden udførte de Kongens Søn og satte Kronen paa ham, og (gave ham) Vidnesbyrdet og gjorde ham til Konge; og Jojada og hans Sønner salvede ham, og de sagde: Kongen leve!
Verse 12
Der Athalia hørte Folkets Røst, som løb til og lovede Kongen, da kom hun til Folket i Herrens Huus.
Verse 13
Og hun saae, og see, Kongen stod ved sin Støtte i Indgangen, og de Øverste og Basunerne vare hos Kongen, og alt Folket i Landet var glad og blæste i Basuner, og Sangerne (vare der) med Sanginstrumenter, og de, som kundgjorde, at man skulde synge Lov; da sønderrev Athalia sine Klæder og sagde: Oprør! Oprør!
Verse 14
Men Jojada, Præsten, lod de Øverste over Hundrede, som vare beskikkede over Hæren, gaae ud, og sagde til dem: Fører hende ud udenfor Ordenerne, og hvo, som kommer efter hende, skal dræbes med Sværd; thi Præsten havde sagt: I skulle ikke dræbe hende i Herrens Huus.
Verse 15
Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
Verse 16
Og Jojada gjorde en Pagt imellem sig og imellem alt Folket og imellem Kongen, at de skulde være Herrens Folk.
Verse 17
Siden gik alt Folket ind i Baals Huus og nedbrøde det, og sønderbrøde hans Altere og hans Billeder; og de ihjelsloge Matthan, Baals Præst, for Alterne.
Verse 18
Og Jojada beskikkede Embederne i Herrens Huus ved Præsterne, Leviterne, hvilke David havde deelt til Herrens Huus, at offre Herren Brændoffere, som skrevet er i Mose Lov, med Glæde og med Sang efter Davids Indretning.
Verse 19
Han beskikkede og Portnere ved Herrens Huses Porte, at Ingen, (som var) ureen over nogen Ting, maatte komme (derind).
Verse 20
Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
Verse 21
Og alt Folket i Landet var glad, og Staden var stille, efterat de havde dræbt Athalia med Sværdet.