Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fyrretyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Zibja af Beershaba.

Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øine, i alle Jojadas, Præstens, Dage.

Og Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døttre.

Og det skede derefter, (da) var det i Joas Hjerte at fornye Herrens Huus.

Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judæ Stæder, og samler Penge af al Israel til at færdige eders Guds Huus fra Aar til Aar, og I, I skulle skynde eder til Gjerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.

Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor agter du ikke paa Leviterne, at de indføre af Juda og Jerusalem det Paalæg, som Mose, Herrens Tjener, og Israels Menighed (beskikkede), til Vidnesbyrdets Paulun?

Thi da Athalia handlede ugudeligen, havde hendes Sønner igjennembrudt Guds Huus; ja og alt det, som var helliget til Herrens Huus, havde de lavet til Baalim.

Da befoel Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i Herrens Huses Port.

Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde indføre for Herren det Paalæg, (som) Mose, Guds Tjener, (lagde) paa Israel i Ørken.

Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de indførte og kastede i Kisten, indtil de fuldendte (det).

Og det skede, naar det var Tid, at man indførte Kisten efter Kongens Befaling ved Leviternes Tjeneste, og naar de saae, at der vare mange Penge udi, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræsts Befalingsmand, og de tømte Kisten, og bare den hen og satte den igjen paa sit Sted; saa gjorde de fra Dag til Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.

Og Kongen og Jojada gave dem til dem, som gjorde Gjerningen i Herrens Huses Tjeneste, og de leiede Steenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Huus, saa og Mestere (til at arbeide) i Jern og Kobber til at færdige Herrens Huus.

Og de, som gjorde Gjerningen, gjorde, at Forbedringen tog til paa Gjerningen ved deres Tjeneste; og de oprettede Guds Huus til sin (rette) Skik, og de befæstede det.

Og der de havde fuldendt det, førte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og deraf gjorde man Redskaber til Herrens Huus, Redskaber til at tjene og til at offre, og Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de offrede stedse Brændoffer i Herrens Huus alle Jojadas Dage.

Og Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var hundrede og tredive Aar gammel, der han døde.

Og de begrove ham i Davids Stad iblandt Kongerne, fordi han havde gjort Godt i Israel og mod Gud og hans Huus.

Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem.

Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Huus og tjente Lundene og Afguderne; da blev der en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.

Og han sendte Propheter til dem at omvende dem til Herren, og de vidnede for dem, men de vilde ikke vende Ørene dertil.

Og Guds Aand iførte Sacharia, Jojadas, Præstens, Søn, og han stod op over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige; thi I have forladt Herren, og han haver forladt eder.

Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus.

Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed ihu, som Jojada, hans Fader, gjorde mod ham, men slog hans Søn ihjel; og der han døde, sagde han: Herren skal see og randsage det.

Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.

Enddog de Syrers Hær kom med faa Mænd, gav dog Herren en saare stor Hær i deres Haand, fordi de havde forladt Herren, deres Fædres Gud; og de udførte Dommene mod Joas.

Og der de vare dragne fra ham, — men de forlode ham i store Sygdomme — gjorde hans Tjenere et Forbund imod ham for Jojadas, Præstens, Sønners Blods Skyld, og de sloge ham ihjel paa hans Seng, at han døde; og de begrove ham i Davids Stad, men de begrove ham ikke i Kongernes Grave.

Og disse vare de, som gjorde Forbund imod ham: Sabad, Simeaths, den ammonitiske (Qvindes), Søn, og Josabad, Simriths, den moabitiske (Qvindes), Søn.

Og (anlangende) hans Sønner og de mange Byrder, (som vare lagte) paa ham, og Guds Huses Grundvold, see, de Ting ere skrevne i Kongernes Bogs Historie; og hans Søn Amazia blev Konge i hans Sted.