Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.

Han, han byggede Eloth og bragte den til Juda igjen, efterat Kongen laae med sine Fædre.

Usia var sexten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jecholia af Jerusalem.

Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Amazia, hans Fader, gjorde.

Og han søgte Gud i Sacharias Dage, som underviste i Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, lod Gud det lykkes for ham.

Thi han drog ud og stred imod Philisterne, og nedrev Muren i Gath og Muren i Jabne og Muren i Asdod, og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Philisterne.

Og Gud hjalp ham imod Philisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og de Meuniter.

Og de Ammoniter gave Usia Gave, og han blev navnkundig lige indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.

Tilmed byggede Usia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og ved Hjørnet, og befæstede dem.

Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Grøfter, thi han havde meget Fæ baade i det Lave og paa det jævne (Land), Agermænd og Viingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordegods.

Og Usia havde en Hær, som kunde føre Krig, som uddrog i Strid troppeviis, regnede efter deres Tal formedelst Jeiel, Skriveren, og Maaseja, Fogeden, under Hananjas Haand, (som var en) af Kongens Øverster.

Det ganske Tal af de øverste Fædre, af de Vældige til Strid, var to tusinde og sex hundrede.

Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden.

Og Usia beredte for dem, (ja) for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pantsere og Buer, endog Steenslynger.

Han gjorde og i Jerusalem kunstige Gjerninger efter Kunstneres Kunst, som skulde være paa Taarnene og paa Hjørnerne, til at skyde med Pile og store Stene; saa kom hans Navn ud indtil langt fraliggende (Steder), fordi han blev underlig hjulpen, indtil han blev stærk.

Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.

Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.

Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.

Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.

Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham.

Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.

Men det Øvrige af Usias Handeler, de første og de sidste, haver Propheten Esaias, Amos Søn, beskrevet.

Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.