Verse 1
Ezechias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede ni og tyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Abia, Sacharias Datter.
Verse 2
Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som David, hans Fader, gjorde.
Verse 3
I sit Riges første Aar, i den første Maaned, oplod han Dørene paa Herrens Huus og færdigede dem.
Verse 4
Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa Gaden mod Østen.
Verse 5
Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter, helliggjører nu eder selv, og helliggjører Herrens, eders Fædres Guds, Huus, og udfører den Slemhed af Helligdommen.
Verse 6
Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).
Verse 7
De have og tillukket Dørene paa Forhuset og udslukket Lamperne, og ikke røget Røgelse og ei offret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud.
Verse 8
Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
Verse 9
Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.
Verse 10
Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.
Verse 11
Nu, mine Sønner, værer ikke stille (og lade); thi Herren haver udvalgt eder at staae for hans Ansigt, at tjene ham og at være de, som tjene ham og gjøre Røgelse.
Verse 12
Da gjorde Leviterne sig rede: Mahath, Amasai Søn, og Joel, Asarias Søn, af de Kahathiters Børn; og af Merari Børn: Kis, Abdi Søn, og Asaria, Jehalleleels Søn; og af de Gersoniter: Joah, Simmas Søn, og Eden, Joahs Søn;
Verse 13
og af Elizaphans Børn: Simri og Jeiel; og af Asaphs Børn: Sacharia og Matthanja;
Verse 14
og af Hemans Børn: Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn: Semaja og Ussiel.
Verse 15
Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv, og kom efter Kongens Befaling ved Herrens Ord til at rense Herrens Huus.
Verse 16
Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.
Verse 17
Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned.
Verse 18
Siden gik de indenfor til Kong Ezechias og sagde: Vi have renset alt Herrens Huus, og Brændofferets Alter og alt dets Redskab, og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab.
Verse 19
Og alle Redskaber, som Kong Achas havde kastet bort, der han var Konge, der han forgreb sig, dem have vi tilberedet og helliget; og see, de ere foran Herrens Alter.
Verse 20
Da stod Kong Ezechias tidlig op og samlede de Øverste i Staden, og gik op til Herrens Huus.
Verse 21
Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter.
Verse 22
Da slagtede de Øxnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Væderne og stænkede Blodet paa Alteret, iligemaade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.
Verse 23
Derefter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamlingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem.
Verse 24
Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gjøre Forligelse for al Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for al Israel.
Verse 25
Og han beskikkede Leviterne i Herrens Huus med Cymbler, med Psaltere og med Harper efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Prophetens, Befaling; thi den Befaling var fra Herrens Haand ved Propheternes Tjeneste.
Verse 26
Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne.
Verse 27
Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter.
Verse 28
Og den ganske Forsamling nedbøiede sig, naar man sang Sangene og basunede i Basunerne, (og) det altsammen, indtil Brændofferet var fuldendt.
Verse 29
Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
Verse 30
Siden sagde Kong Ezechias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love Herren med Davids og Asaphs, den Seers, Ord; og de lovede (Gud), indtil (de bleve meget) glade, og neiede og nedbøiede sig.
Verse 31
Og Ezechias svarede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for Herren, kommer frem og fører Slagtoffere og Takoffere til Herrens Huus; og Forsamlingen førte frem Slagtoffere og Takoffere, og hver, (som var) frivillig i Hjertet, (førte) Brændoffere.
Verse 32
Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øxne, hundrede Vædere, to hundrede Lam; det altsammen (førte de) Herren til Brændoffer,
Verse 33
og af andre Offringer: sex hundrede Øxne og tre tusinde Faar.
Verse 34
Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.
Verse 35
Tilmed var Brændofferet ogsaa meget med Takoffernes Fedme og med Drikofferne til Brændofferet; saa blev Tjenesten beskikket i Herrens Huus.
Verse 36
Og Ezechias glædede sig, og alt Folket over det, at Gud havde beredet Folket (hertil); thi den Gjerning skede hasteligen.