Verse 1
Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.
Verse 2
Og Ezechias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter efter deres Skifter, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed, saavel Præsterne som Leviterne, til Brændofferet og til Takofferet, til at tjene og takke og love i Herrens Leires Porte,
Verse 3
og Kongens Deel af hans Gods til Brændofferne, til Brændoffere om Morgenen og om Aftenen, og Brændofferne til Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, som skrevet er i Herrens Lov.
Verse 4
Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne (deres) Deel, paa det de kunde holde fast ved Herrens Lov.
Verse 5
Og der det Ord kom ud (allevegne), gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og allehaande Indkomme af Marken, og de indførte Tiende af Alt i Mangfoldighed.
Verse 6
Og Israels og Judæ Børn, som boede i Judæ Stæder, de (indførte) ogsaa Tienden af stort Qvæg og smaat Qvæg, og Tienden af de hellige Ting, som vare helligede for Herren deres Gud; de indførte (det) og lagde Hobe ved Hobe.
Verse 7
I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det.
Verse 8
Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel.
Verse 9
Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene.
Verse 10
Og Asaria, den Ypperstepræst for Zadoks Huus, sagde til ham, ja han sagde: Siden man begyndte med at føre Opløftelsen til Herrens Huus, da have vi ædet og ere blevne mætte, og der er overblevet i Mangfoldighed: thi Herren haver velsignet sit Folk, saa at denne Hob er overbleven.
Verse 11
Da sagde Ezechias, at man skulde tilrede Kammere i Herrens Huus, og de tilredte dem.
Verse 12
Og de indførte Opløftelsen og Tienden og de helligede Ting troligen; og Chananja, den Levit, (var beskikket til) en Fyrste over dem, og Simei, hans Broder, var den Anden.
Verse 13
Men Jehiel og Asasia og Nahath og Asael og Jerimoth og Josabath og Eliel og Jismachja og Mahath og Benaja, de vare Tilsynsmænd under Chananjas og Simei, hans Broders, Haand, efter Befaling af Kong Ezechias og Asaria, den Fyrste i Guds Huus.
Verse 14
Og Kore, Jimnas Søn, den Levit, Portneren mod Østen, var over Guds frivillige (Gaver), at udgive Herrens Opløftelse og de særdeles hellige Ting.
Verse 15
Og næst ved ham vare Eden og Minjamin og Jesua og Semaja, Amaria og Sechanja i Præsternes Stæder, i (deres) beskikkede (Embede), at give til deres Brødre i Skifterne, til den Mindste som den Største.
Verse 16
Foruden (til) dem, som bleve regnede i Slægtregister af Mandkjønnet, fra tre Aar gamle og derover, (gave de) til Alle, som gik i Herrens Huus til hver Dags Gjerning paa sin Dag, for deres Tjeneste, i deres Varetægter, efter deres Skifter,
Verse 17
og til de Præster, som vare regnede i Slægtregister efter deres Fædres Huus, og til Leviterne fra tyve Aar gamle og derover i deres Varetægter, i deres Skifter;
Verse 18
tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed.
Verse 19
Der vare og af Arons Børn, Præsterne, paa deres Stæders Forstads Marker, i alle Stæder, Mænd, som vare nævnede ved Navne, til at give Dele til alt Mandkjøn iblandt Præsterne og til alle dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt Leviterne.
Verse 20
Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt.
Verse 21
Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.