Verse 1

Og Josias holdt Paaske for Herren i Jerusalem, og de slagtede Paaskelam paa den fjortende Dag i den første Maaned.

Referenced Verses

  • 2 Mos 12:6 : 6 Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hver Forsamling i Israels Menighed, imellem de tvende Aftener.
  • 4 Mos 9:3 : 3 Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener, skulle I holde den paa sin bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Rette skulle I holde den.
  • 2 Kong 23:21-23 : 21 Og Kongen bød alt Folket og sagde: Holder Paaske for Herren eders Gud, saasom der er skrevet i denne Pagtes Bog. 22 Thi der var ikke holdt som denne Paaske fra Dommernes Dage af, som dømte Israel, og i alle Israels Kongers og Judæ Kongers Dage. 23 Men i Kong Josias attende Aar blev denne Paaske holdt for Herren i Jerusalem.
  • Esra 6:19 : 19 Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned.
  • Esek 45:21 : 21 I den første (Maaned), paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, syv Dages Høitid; der skal ædes usyret (Brød).
  • 2 Krøn 30:1-9 : 1 Siden sendte Ezechias til al Israel og Juda, og skrev ogsaa Breve til Ephraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Huus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske. 2 Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og al Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned. 3 Thi de kunde ikke holde den til den (bestemte) Tid; thi Præsterne havde ikke nok helliget sig, og Folket var ikke forsamlet til Jerusalem. 4 Og den Sag syntes ret for Kongens Øine og for den ganske Forsamlings Øine. 5 Og de stadfæstede den Sag, at de vilde lade udraabe igjennem al Israel fra Beershaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i meget lang (Tid), efter som skrevet er. 6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand. 7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see. 8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder. 9 Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn faae Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig, og skal ikke lade (sit) Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham. 10 Og Løberne gik over fra en Stad til den anden i Ephraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men de loe ad dem og bespottede dem. 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem. 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord. 13 Og der forsamledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede (Brøds) Høitid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling. 14 Og de gjorde sig rede og borttoge Alterne, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kidrons Bæk. 15 Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus. 16 Og de stode i deres Sted efter deres Skik, efter Mose, den Guds Mands, Lov; Præsterne stænkede Blodet, (hvilket de toge) af Leviternes Haand. 17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren. 18 Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem), 19 (for den), som haver beskikket alt sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, endskjøndt ikke efter Helligdommens Reenhed. 20 Og Herren bønhørte Ezechias og lægede Folket. 21 Saa holdt Israels Børn, som bleve fundne i Jerusalem, de usyrede (Brøds) Høitid syv Dage med stor Glæde, og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag efter Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren. 22 Og Ezechias talede kjærligen med alle Leviterne, de, som underviste (Andre) med en god Forstand for Herren; og de aade den bestemte Tids (Offere) syv Dage, og offrede Takoffers Offere, og takkede Herren, deres Fædres Gud. 23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde. 24 Thi Ezechias, Judæ Konge, gav til Forsamlingen tusinde Stude og syv tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Stude og ti tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig. 25 Og den ganske Forsamling af Juda glædede sig, og Præsterne og Leviterne og den ganske Forsamling, som var kommen af Israel, (ja) og de Fremmede, de, som vare komne af Israels Land, og de, som boede i Juda. 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem. 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
  • 5 Mos 16:1-8 : 1 Tag vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for Herren din Gud; thi i Abib Maaned udførte Herren din Gud dig af Ægypten om Natten. 2 Og du skal slagte Paaskeoffer for Herren din Gud, smaat Qvæg og stort Qvæg, paa det Sted, som Herren skal udvælge, at lade sit Navn boe der. 3 Du skal ikke æde syret (Brød) derhos, syv Dage skal du æde usyrede (Brød) derhos, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægypti Land, derfor skal du ihukomme den Dag, som du uddrog af Ægypti Land, alle dit Livs Dage. 4 Og der skal ingen Suurdeig sees hos dig, inden alt dit Landemærke, syv Dage; og der skal intet af Kjødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. 5 Du maa ikke slagte Paaske inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig. 6 Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe, der skal du slagte Paasken om Aftenen, mod Solen gaaer ned, paa den bestemte Tid, som du drog af Ægypten. 7 Og du skal koge og æde det paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, og du skal vende dig om Morgenen og gaae til dine Pauluner. 8 Sex Dage skal du æde usyrede (Brød); men paa den syvende Dag er en Forbudsdag for Herren din Gud, da skal du ingen Gjerning gjøre.