Saa blev al Gjerningen fuldkommet, som Salomo lod gjøre paa Herrens Huus, og Salomo førte ind det, som David, hans Fader, havde helliget, og Sølvet og Guldet og alle Redskaberne lagde han i Guds Huses Liggendefæer.

Da samlede Salomo til Jerusalem de Ældste i Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenes Fyrster iblandt Israels Børn, for at opføre Herrens Pagtes Ark af Davids Stad, det er Zion.

Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Høitiden, det er, i den syvende Maaned.

Og alle Israels Ældste kom, og Leviterne bare Arken.

Og de førte Arken op og Forsamlingens Paulun og alle de hellige Redskaber, som vare i Paulunet; dem opførte Præsterne og Leviterne.

Men Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare samlede til ham for Arken, de offrede smaat Qvæg og stort Qvæg, som ikke blev regnet, ei heller talt for Mangfoldighed.

Saa førte Præsterne Herrens Pagtes Ark til dens Sted, ind i Choret udi Huset, i det Allerhelligste, til (at være) under de Cherubims Vinger.

Og Cherubim udbredte Vingerne over Arkens Sted, og de Cherubim skjulte over Arken og over dens Stænger oventil.

Derefter droge de Stængerne langt ud, at man saae Stængernes Knapper af Arken fortil for Choret, men udentil saae man dem ikke; og den var der indtil denne Dag.

(Der var) Intet i Arken uden de to Tavler, som Mose lagde (deri) ved Horeb, der Herren gjorde (Pagt) med Israels Børn, der de droge ud af Ægypten.

Og det skede, der Præsterne gik ud af det Hellige, — thi alle Præster, som fandtes, havde helliget sig, (saa at) de ikke holdt Skifterne,

og Leviterne, Sangerne, allesammen, baade Asaph, Heman, Jeduthun og deres Børn og deres Brødre, iførte kosteligt Linklæde, med Cymbler og med Psaltere og Harper, stode Østen for Alteret, og hundrede og tyve Præster (stode) hos dem og blæste i Basunerne —

ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.

Og Præsterne kunde ikke staae at tjene for den Sky; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Huus.