Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom, for at friste Salomo med mørke Taler, til Jerusalem med en saare stor Hær og Kameler, som bare Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrebare Stene; og hun kom til Salomo og talede med ham alt det, som var i hendes Hjerte.

Og Salomo kundgjorde hende alle hendes Ord, og der var ikke et Ord skjult for Salomo, som han ei kundgjorde hende.

Da Dronningen af Seba saae Salomos Viisdom og det Huus, som han havde bygget,

og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder, og hans Skjenkere og deres Klæder, og hans Opgang, hvor han gik op til Herrens Huus, da var der ikke ydermere Aand i hende.

Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.

Og jeg vilde ikke troe deres Ord, førend jeg kom, og mine Øine havde seet det, og see, ikke Halvdelen er mig forkyndt af din megen Viisdom; du haver mere, end Rygtet er, som jeg haver hørt.

Salige ere dine Mænd, og salige ere disse dine Tjenere, som stedse staae for dit Ansigt, og som høre din Viisdom.

Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

Og hun gav Kongen hundrede og tyve Centner Guld og saare mange Urter og dyrebare Stene; der vare ikke saadanne Urter som de, Dronningen af Seba gav Kong Salomo.

Dertilmed Hurams Tjenere og Salomos Tjenere, som førte Guld fra Ophir, de førte (ogsaa) Hebentræer og dyrebare Stene.

Og Kongen lod gjøre af de Hebentræer høie Gange til Herrens Huus og til Kongens Huus, og Harper og Psaltere til Sangerne; og der blev ikke tilforn seet (saadanne) som disse i Judæ Land.

Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begjærede, foruden det, som han gav hende for (det, som hun havde ført) til Kongen; og hun vendte sig og drog til sit Land, (baade) hun og hendes Tjenere.

Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo i eet Aar, var sex hundrede og sex og tredsindstyve Centner Guld,

foruden (det, som kom) fra Toldbetjenterne, og (som) Kjøbmændene førte; og alle Kongerne af Arabia og Fyrsterne i Landet førte Guld og Sølv til Salomo.

Og Kong Salomo lod gjøre to hundrede Skjolde af drevet Guld; sex hundrede (Sekel) drevet Guld lod han gaae paa ethvert Skjold;

og tre hundrede smaae Skjolde af drevet Guld; tre hundrede (Sekel) Guld lod han gaae paa ethvert Skjold; og Kongen lagde dem i Libanons Skovs Huus.

Og Kongen lod gjøre en stor Throne af Elfenbeen og beslog den med puurt Guld.

Og Thronen havde sex Trapper og en Skammel af Guld, de heftede ved Thronen, og der vare Rækker paa begge Sider omkring Sædets Sted, og to Løver stode ved Rækkerne.

Og der stode tolv Løver paa de sex Trapper paa begge Sider; Saadant er ikke gjort i noget Rige.

Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Karrene i Libanons Skovs Huus vare af tæt Guld; Sølv agtedes ikke for Noget i Salomos Dage.

Thi Kongens Skibe fore til Tharsis med Hurams Tjenere; een Gang i tre Aar kom de Tharsis-Skibe, som bragte Guld og Sølv, Elfenbeen, Aber og Paafugle.

Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden med Rigdom og Viisdom.

Og alle Landets Konger søgte at see Salomos Ansigt for at høre hans Viisdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.

Og de førte hver sin Skjenk: Sølvkar og Guldkar og Klæder, Rustning og Urter, Heste og Muler, hver Ting aarligen.

Og Salomo havde fire tusinde Stalde til Heste og Vogne og tolv tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.

Og han herskede over alle Kongerne fra Floden og indtil Philisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke.

Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stene, og gjorde Cedertræerne som Morbærtræer, der ere i det Lave, i Mangfoldighed.

Og man udførte Heste af Ægypten til Salomo, og af alle Landene.

Men det Øvrige af Salomos Handeler, de første og de sidste, ere de Ting ikke skrevne i Nathans, Prophetens, Handelers (Bog), og i Ahias, den Siloniters, Prophetie, og i Jeddi, den Seers, Syner imod Jeroboam, Nebats Søn?

Og Salomo regjerede i Jerusalem over al Israel i fyrretyve Aar.

Og Salomo laae med sine Fædre, og de begrove ham i Davids, hans Faders, Stad, og Rhoboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.