Verse 1
Begynde vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til eder eller Anbefalingsbreve fra eder?
Verse 2
I ere vort (Anbefalings-)Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,
Verse 3
I, om hvem det er aabenbart, at I ere Christi Brev, besørget ved vor Tjeneste, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke i Steentavler, men i Hjertets Kjødtavler.
Verse 4
Men en saadan Tillid have vi til Gud formedelst Christum;
Verse 5
ikke, at vi af os selv ere dygtige til at udtænke Noget, som af os selv, men vor Dygtighed er af Gud,
Verse 6
som og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør.
Verse 7
Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,
Verse 8
hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
Verse 9
Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste overvættes i Herlighed.
Verse 10
Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
Verse 11
Thi dersom det, der afskaffes, (skede) med Herlighed, da skal saa meget mere det, som vedbliver, (være) i Herlighed.
Verse 12
Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed,
Verse 13
og (gjøre) ikke som Moses, (der) lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde beskue (det), indtil det, som (skulde) afskaffes, fik Ende.
Verse 14
Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.
Verse 15
Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses.
Verse 16
Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.
Verse 17
Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er Frihed.
Verse 18
Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed, ligesom i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra Herlighed til Herlighed, og det af Herren, (der er) Aanden.