Paulus er frimodig og redelig i Evangeliets Tjeneste; thi skjøndt det er skjult for de Vantroe, lader Gud dog sin Kundskabs Lys skinne

1

Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;

2

men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.

3

Men er og vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som blive fortabte,

4

udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.

5

Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.

6

Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.

Derhos er han megen Trængsel undergiven, hvorved Jesu Døds og Livs Kraft desmere aabenbares

7

Men vi have dette Liggendefæ i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds og ikke af os;

8

vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; som ere tvivlende, men ikke fortvivlende;

9

forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte;

10

ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme;

11

thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.

12

Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.

Troen giver Frimodighed, og trøster imod Trængslerne ved Haabet om den evige Herlighed

13

Men efterdi vi have den samme Troens Aand, efter det, som skrevet er: Jeg haver troet, derfor haver jeg talet, saa troe vi og, derfor tale vi og;

14

idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.

15

Thi det skeer altsammen for eders Skyld, paa det at den overvættes Naade skal ved Manges Taksigelse vorde end mere overvættes til Guds Ære.

16

Derfor blive vi ikke trætte, men om endog vort udvortes Menneske gaaer til grunde, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag;

17

thi vor Trængsel, som er stakket og let, bringer os en evig og over al Maade vigtig Herlighed;

18

idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.