Og Achab havde halvfjerdsindstyve Sønner i Samaria; og Jehu skrev Breve og sendte til Samaria til de Øverste i Jisreel, (som vare) de Ældste, og til Achabs Fosterfædre, og lod sige:

Og nu, naar dette Brev kommer til eder, efterdi eders Herres Sønner ere hos eder, og Vognene ere hos eder, og Hestene, samt en fast Stad og Rustningen,

saa seer, hvilken der er god og den rette af eders Herres Sønner, og sætter ham paa hans Faders Throne, og strider for eders Herres Huus.

Men de frygtede saare meget og sagde: See, de to Konger bestode ikke for hans Ansigt, hvorledes ville vi da bestaae?

Og den, som var over Huset, og den, som var over Staden, og de Ældste og Fosterfædrene sendte til Jehu og lode sige: Vi ere dine Tjenere, og vi ville gjøre alt det, som du siger til os, vi ville Ingen gjøre til Konge; gjør det, som dig godt synes.

Da skrev han et andet Brev til dem og lod sige: Dersom I ere mine og høre min Røst, saa tager Hovederne af Mændene, eders Herres Sønner, og kommer til mig imorgen ved denne Tid til Jisreel; men Kongens Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, vare hos de Store i Staden, som fødte dem op.

Og det skede, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte (dem) til ham til Jisreel.

Og der Budet kom og gav ham det tilkjende og sagde: De have ført Kongens Sønners Hoveder hid, da sagde han: Lægger dem i to Hobe for Døren paa Porten indtil imorgen.

Og det skede om Morgenen, der han gik ud og stod (der), da sagde han til alt Folket: I ere retfærdige! see, jeg, jeg haver gjort et Forbund imod min Herre og slaaet ham ihjel, men hvo haver slaget alle disse?

Vider nu, at der er ikke (eet) af Herrens Ord faldet paa Jorden, som Herren talede over Achabs Huus; thi Herren haver gjort det, som han talede formedelst sin Tjener Elias.

Saa slog Jehu Alle, som vare overblevne af Achabs Huus i Jisreel, og alle hans store (Mænd) og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han lod ham ikke en Overbleven tilovers.

Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,

da fandt Jehu Ahasias, Judæ Konges, Brødre og sagde: Hvem ere I? og de sagde: Vi ere Ahasias Brødre og fare ned for at hilse Kongens Børn og Dronningens Børn.

Da sagde han: Griber dem levende, og de grebe dem levende; og de slagtede dem ved den Grøft red Beth-Eked, to og fyrretyve Mænd, og man lod ikke en Mand blive tilovers af dem.

Og der han drog derfra, da fandt han Jonadab, Rechabs Søn, som mødte ham, og han velsignede ham og sagde til ham: Mon dit Hjerte er oprigtigt, saasom mit Hjerte med dit Hjerte? og Jonadab sagde: Det er. Er det saa, da giv (mig) din Haand; og han gav (ham) sin Haand, og han lod ham stige op til sig i Vognen.

Og han sagde: Gak med mig og see paa min Nidkjærhed for Herren; og de førte ham paa hans Vogn.

Og der han kom til Samaria, da slog han Alle (ihjel), som vare overblevne af Achab i Samaria, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede til Elias.

Og Jehu samlede alt Folket og sagde til dem: Achab tjente Baal lidet, Jehu vil tjene ham meget.

Saa kalder nu alle Baals Propheter, alle hans Tjenere og alle hans Præster til mig, at Ingen savnes, thi jeg haver et stort Slagtoffer til Baal; hvo, som savnes, skal ikke leve; men Jehu gjorde det med Svig, at han kunde ødelægge Baals Tjenere.

Og Jehu sagde: Helliger Baal en Forbudsdag; og de udraabte den.

Og Jehu sendte til al Israel, og alle Baals Tjenere kom, og Ingen blev tilovers, som ei kom; og de kom i Baals Huus, at Baals Huus blev fuldt her og der.

Da sagde han til den, som var over Klædehuset: Bær alle Baals Tjenere Klæder ud; og han udbar dem Klæderne.

Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.

Og der de gik ind til at gjøre Slagtoffere og Brændoffere, da beskikkede Jehu sig fiirsindstyve Mænd udenfor og sagde: Dersom nogen af de Mænd skulde undkomme, som jeg haver ført hid under eders Hænder, da skal den Sammes Sjæl være for hans Sjæl.

Og det skede, der han havde fuldendt at gjøre Brændofferet, da sagde Jehu til Drabanterne og Høvedsmændene: Gaaer ind, slaaer dem, Ingen maa komme ud; og de sloge dem med skarpe Sværd; og Drabanterne og Høvedsmændene kastede dem bort, og de kom til Baals Huses Stad.

Og de udbare Støtterne af Baals Huus og opbrændte dem.

Og de nedbrøde Baals Støtte, og de nedbrøde Baals Huus og gjorde hemmelige Mag deraf indtil denne Dag.

Saa ødelagde Jehu Baal af Israel.

Dog fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som kom Israel til at synde, veg Jehu ikke fra (at vandre) efter dem, (nemlig) fra de Guldkalve, den, som var i Bethel, og den, som var i Dan.

Og Herren sagde til Jehu: Fordi at du haver gjort vel det, som ret var for mine Øine, at du gjorde mod Achabs Huus efter alt det, som var i mit Hjerte, da skulle dine Sønner i fjerde Led sidde paa Israels Throne.

Dog tog Jehu ikke vare paa at vandre i Herrens, Israels Guds, Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.

I de samme Dage begyndte Herren at afkorte i Israel; thi Hasael slog dem i alt Israels Landemærke,

fra Jordanen, fra Solens Opgang, det ganske Gileads Land, de Gaditer og de Rubeniter og de Manassiter, fra Aroer, som er ved Arnons Bæk, og Gilead og Basan.

Men det Øvrige af Jehu Handeler, og alt det, han har gjort, og al hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

Og Jehu laae med sine Fædre, og de begrove ham i Samaria, og Joahas, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Og de Aar, som Jehu regjerede over Israel i Samaria, vare otte og tyve Aar.