Joas frygter Gud, men højene fjernes ikke.

1

I det syvende Jehu Aar blev Joas Konge og regjerede fyrretyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Zibja af Beershaba.

2

Og Joas gjorde det, som ret var for Herrens Øine, alle sine Dage, i hvilke Jojada, Præsten, lærte ham.

3

Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.

Joas samler penge til Opbygning af Templet.

4

Og Joas sagde til Præsterne: Alle Penge af de Ting, som helliges, som bæres til Herrens Huus (nemlig) Penge af hver, som gaaer over (til de Talte), Penge, (som de give) for Sjælene, hver efter sin Vurdering, alle Penge, som hver Mand offrer af et (frit) Hjerte, at lade komme til Herrens Huus,

5

dem skulle Præsterne tage til sig, hver af sin Kynding, og de skulle færdige, hvad brudt er i Huset, nemlig alt det, som findes der brudt.

6

Men det skede i det tre og tyvende Kong Joas Aar, at Præsterne havde ikke færdiget det, som brudt var i Huset.

7

Da kaldte Kong Joas ad Jojada, Præsten, og de (andre) Præster og sagde til dem: Hvi færdige I ikke det, som brudt er i Huset? nu vel, tager ikke Penge af eders Kyndinger, men giver dem til det, som brudt er i Huset.

8

Og Præsterne samtykkede i ikke at tage Penge af Folket og ikke (selv) at færdige det, som brudt var i Huset.

9

Men Jojada, Præsten, tog en Kiste og borede et Hul paa Laaget derpaa, og satte den paa den høire Side ved Alteret, hvor man gaaer ind i Herrens Huus; og Præsterne, som toge vare paa Dørtærskelen, lagde deri alle Penge, som bleve førte til Herrens Huus.

10

Og det skede, naar de saae, at der vare mange Penge i Kisten, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræst op, og de bandt sammen og talte Pengene, som fandtes i Herrens Huus.

11

Og de gave Pengene, som vare optalte, i deres Hænder, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbeidede paa Herrens Huus,

12

og til Muurmesterne og Steenhuggerne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige det, som brudt var paa Herrens Huus, og til alt det, som udgaves til Huset til at færdige det.

13

Dog bleve ikke gjorte Sølvbækkener, Psaltere, Skaaler, Basuner (eller) noget Kar af Guld eller Kar af Sølv til Herrens Huus af de Penge, som førtes til Herrens Huus.

14

Men de gave dem til dem, som gjorde Gjerningen, og de færdigede Herrens Huus dermed.

15

Og de kom ikke de Mænd til at gjøre Regnskab, i hvis Haand de gave Pengene, for at give dem, som gjorde Gjerningen; thi de handlede troligen.

16

(Men) Pengene af Skyldofferet og Pengene af Syndofferet bleve ikke førte til Herrens Huus; de hørte Præsterne til,

Joas køber Hasael fra sig med guld; dø af sine tjenere.

17

Da drog Hasael, Kongen af Syrien, op og stred imod Gath og indtog den; og Hasael rettede sit Ansigt til at drage op til Jerusalem.

18

Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.

19

Men det Øvrige af Joas Handeler og alt det, som han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige HandelersBog?

20

Og hans Tjenere opstode og forbandt sig (tilsammen) med et Forbund, og de sloge Joas i Millo Huus, hvor man gaaer ned til Silla.

21

Nemlig Josachar, Simeaths Søn, og Josabad, Somers Søn, hans Tjenere, sloge ham, og han døde, og de begrove ham med hans Fædre i Davids Stad, og Amazia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.