I det tre og tyvende Joas, Ahasias Søns, Judæ Konges, Aar blev Joahas, Jehu Søn, Konge over Israel i Samaria i sytten Aar.

Og han gjorde det Onde for Herrens Øine og vandrede efter Jeroboams, Nebats Søns, Synder, med hvilke han kom Israel til at synde; han veg ikke derfra.

Derfor optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Hasaels, Kongen af Syriens, Haand, og i Benhadads, Hasaels Søns, Haand alle Dage.

Men Joahas bad ydmygeligen til Herrens Ansigt, og Herren hørte ham, thi han saae til Israels Trængsel, thi Kongen af Syrien trængte dem.

Og Herren gav Israel en Frelser, og de slap frie for at være under de Syrers Magt; og Israels Børn boede i deres Pauluner som tilforn.

Dog vege de ikke fra Jeroboams Huses Synder, som han kom Israel til at synde med, men man vandrede derudi; og Lunden blev ogsaa staaende i Samaria.

Men der blev ikke tilovers af Joahas Folk uden halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde fordærvet dem og gjort dem som Støvet ved at tærske dem.

Men det Øvrige af Joahas Handeler og Alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

Og Joahas laae med sine Fædre, og de begrove ham i Samaria, og hans Søn Joas blev Konge i hans Sted.

I det syv og tredivte Joas, Judæ Konges, Aar blev Joas, Joahas Søn, Konge over Israel i Samaria i sexten Aar.

Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, han veg ikke fra alle Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, men han vandrede deri.

Men det Øvrige af Joas Handeler og Alt, hvad han gjorde, og hans Vælde, hvorledes han stred med Amazia, Judæ Konge, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

Og Joas laae med sine Fædre, og Jeroboam sad paa hans Throne, og Joas blev begraven i Samaria hos Israels Konger.

Og Elisa blev syg af den Sygdom, af hvilken han døde, og Joas, Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader! min Fader! Israels Vogn og hans Ryttere!

Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham.

Da sagde han til Israels Konge: Læg din Haand paa Buen, og han lagde sin Haand paa den; og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder.

Og han sagde: Lad op det Vindue mod Østen, og han oplod det; og Elisa sagde: Skyd, og han skjød; og han sagde; En Frelsnings Piil for Herren og en Frelsnings Piil imod de Syrer, og du skal slaae de Syrer i Aphek, indtil du gjør Ende (paa dem).

Og han sagde: Tag Pilene, og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel; Slaa paa Jorden, og han slog tre Gange og stod (siden stille).

Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.

Og Elisa døde, og de begrove ham; og Moabs Tropper kom i Landet, der Aaret gik an.

Og det skede, at de begrove en Mand, og see, da de saae Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Been, da blev han levende og stod op paa sine Fødder.

Og Hasael, Kongen af Syrien, trængte Israel alle Joahas Dage.

Men Herren var dem naadig og forbarmede sig over dem, og vendte sig til dem for sin Pagts Skyld med Abraham, Isak og Jakob, og vilde ikke fordærve dem, og bortkastede dem ikke fra sit Ansigt indtil nu.

Og Hasael, Kongen af Syrien, døde, og hans Søn Benhadad blev Konge i hans Sted.

Og Joas, Joahas Søn, tog de Stæder igjen af Benhadads, Hasaels Søns, Haand, som han havde taget af Joahas, hans Faders, Haand i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igjen.