Og det skede, der Kong Ezechias det hørte, da sønderrev han sine Klæder og iførte sig en Sæk og gik ind i Herrens Huus.

Og han sendte Eljakim, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sække, til Esaias, Propheten, Amoz Søn.

Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.

Maaskee Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for de Overblevne, som findes.

Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,

da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.

See, jeg vil give en Aand i ham, og han skal høre et Rygte og drage tilbage til sit Land; og jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land.

Og der Rabsake kom igjen, da fandt han, at Kongen af Assyrien stred imod Libna; thi han hørte, at han var reist fra Lachis.

Og der han hørte om Thirhaka, Morlands Konge, at der sagdes: See, han er uddragen at stride imod dig, da sendte han igjen Bud til Ezechias og lod sige:

Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, som du forlader dig paa og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.

See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?

Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?

Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?

Og Ezechias tog Brevene af Budenes Haand og læste dem; og han gik op til Herrens Huus, og Ezechias udbredte dem for Herrens Ansigt.

Og Ezechias bad for Herrens Ansigt og sagde: Herre! Israels Gud, som sidder over Cherubim, du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himmelen og Jorden.

Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud.

Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,

og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.

Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud.

Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg haver hørt, hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.

Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit mod Israels Hellige.

Du bespottede Herren formedelst dine Bud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens yderste Herberge, til dens frugtbare Marks Skov.

Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.

Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig.

Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa.

Og dette skal være dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv; men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde og æder deres Frugt.

Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.

Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.

Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod.

Han skal drage ad den Vei tilbage, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren.

Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.

Og det skede i den samme Nat, at Herrens Engel foer ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen døde Kroppe.

Saa reiste Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og blev i Ninive.

Og det skede, der han tilbad i Nisrochs, sin Guds, Huus, da slog Adrammelech, og Sarezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.