Og det skede, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen ved en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.

Og Elias sagde til Elisa: Kjære, bliv her, thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.

Da gik Propheternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.

Og Propheternes Børn, som vare i Jericho, gik frem til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

Og Elias sagde til ham: Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jordanen; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge (tilsammen).

Og halvtredsindstyve Mænd af Propheternes Børn gik og stode tvært over for langt fra; men de stode begge ved Jordanen.

Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.

Og det skede, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gjøre ved dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kjære, at der maa være to Dele af din Aand paa mig.

Og han sagde: Du haver bedet om en haard Ting; (dog) dersom du seer mig, naar jeg tages fra dig, skal det skee dig saa, men hvis ikke, da skeer det ikke.

Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.

Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.

Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.

Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.

Og der Propheternes Børn, som vare i Jericho tvært over for, saae det, da sagde de: Elias Aand hviler paa Elisa; og de kom at møde ham, og de bøiede sig ned for ham mod Jorden.

Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.

Men de nødte ham, indtil at han bluedes (derved) og sagde: Lader dem gaae; og de udsendte halvtredsindstyve Mænd, og de ledte i tre Dage, men de fandt ham ikke.

Da kom de tilbage til ham, men han var bleven i Jericho; og han sagde til dem: Sagde jeg ei til eder, at I ikke skulde gaae?

Og Mændene i Staden sagde til Elisa: Kjære, see, (her er) godt at boe i Staden, ligesom min Herre seer; men (her er) ondt Vand, og Landet er ufrugtbart.

Og han sagde: Henter mig en ny Skaal og lægger der Salt udi; og de hentede det til ham.

Da gik han ud til Vandspringet, og han kastede Saltet derhen og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver gjort dette Vand sundt, at der skal ingen Død eller Ufrugtbarhed ydermere komme deraf.

Saa blev Vandet sundt indtil denne Dag efter Elisas Ord, som han talede.

Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Veien, da kom der Smaadrenge ud af Staden og bespottede ham og sagde til ham: Kom op, du Skaldede! kom op, du Skaldede!

Og han vendte sig tilbage, og der han saae dem, da bandede han dem i Herrens Navn; da udkom to Bjørne af Skoven og sønderreve af dem to og fyrretyve Børn.

Og han gik derfra til det Bjerg Carmel, og han vendte tilbage derfra til Samaria.