I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.

Og han vendte sit Ansigt omkring til Væggen, og bad til Herren og sagde:

Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

Og det skede, der Esaias var ikke gaaen ud af den mellemste Forgaard, da skede Herrens Ord til ham, sigende:

Vend tilbage og siig til Ezechias, mit Folks Fyrste: Saa sagde Herren, Davids, din Faders, Gud: Jeg haver hørt din Bøn, jeg haver seet din Graad; see, jeg læger dig; paa den tredie Dag skal du gaae op i Herrens Huus.

Og jeg vil lægge til dine Dage femten Aar, og frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.

Og Esaias sagde: Henter en Klump Figen; og de hentede den og lagde paa Bylden, og han blev ved Live.

Og Ezechias sagde til Esaias: Hvilket er det Tegn, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaae op paa den tredie Dag i Herrens Huus?

Og Esaias sagde: Du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: Skal Skyggen gaae ti Streger frem, eller gaae ti Streger tilbage?

Og Ezechias sagde: Det er let, at Skyggen bøier ti Streger nedad, men ikke, at Skyggen gaaer ti Streger tilbage.

Og Esaias, Propheten, raabte til Herren; og han lod Skyggen paa Timestregerne gaae ti Streger igjen tilbage, som den var gaaen ned paa Stregerne af Achas (Solviser).

Paa den samme Tid sendte Berodach Baladan, Baladans Søn, Kongen af Babel, Breve og Skjenk til Ezechias; thi han havde hørt, at Ezechias havde været syg.

Og Ezechias hørte paa dem og viste dem alt sit Huus, (hvori vare hans) dyrebare Sager, Sølvet og Guldet og Urter og den bedste Olie, og alt sit Vaabenhuus og alt det, som fandtes i hans Liggendefæer; der var ingen Ting, som Ezechias jo viste dem i sit Huus og i sit ganske Herredømme.

Da kom Esaias, Propheten, til Kong Ezechias og sagde til ham: Hvad have disse Mænd sagt, og hvorfra ere de komne til dig? og Ezechias sagde: De ere komne af et Land langt fra, fra Babel.

Og han sagde: Hvad have de seet i dit Huus? og Ezechias sagde: De have seet alt det, som er i mit Huus; der var ingen Ting, som jeg jo viste dem i mine Liggendefæer.

Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:

See, de Dage komme, at alt det, som er i dit Huus, og hvad dine Fædre have samlet til Liggendefæ indtil denne Dag, skal føres til Babel; der skal ingen Ting blive tilovers, siger Herren.

Og af dine Sønner, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage, og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.

Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt, og han sagde: Mon det ikke (er godt), naar der bliver Fred og Trofasthed i mine Dage?

Men det Øvrige af Ezechias Handeler og al hans Vælde og det, han gjorde, det Fiskevand og Vandløb, og at han førte Vandet i Staden, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

Og Ezechias laae med sine Fædre, og Manasse, hans Søn, blev Konge i hans Sted.