Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede eet og tredive Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter, af Bozkat.

Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vei, og veg ikke til den høire eller venstre Side.

Og det skede i det attende Kong Josias Aar, da sendte Kongen Saphan, Azalias, Mesullams Søns, Søn, Cantsleren, til Herrens Huus og sagde:

Gak op til Hilkia, den Ypperstepræst, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til Herrens Huus, som Vogterne ved Dørtærskelen have samlet af Folket.

Og lad dem give dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus, og de skulle give dem til dem, som gjøre Gjerningen, som skeer i Herrens Huus, til at færdige, hvad som brudt er i Huset,

til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset.

Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede troligen.

Og Hilkia, den Ypperstepræst, sagde til Saphan, Cantsleren: Jeg haver fundet Lovbogen i Herrens Huus; og Hilkia gav Saphan Bogen, og han læste den.

Og Saphan, Cantsleren, kom til Kongen, og førte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus.

Og Saphan, Cantsleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Saphan læste den for Kongens Ansigt.

Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder.

Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Saphans Søn, og Achbor, Michajas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde:

Gaaer hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Hastighed, den, som er optændt imod os, fordi at vore Fædre have ikke hørt paa denne Bogs Ord, til at gjøre efter alt det, som er skrevet for os.

Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Achbor og Saphan og Asaja til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Thikvas Søn, Harhas Søn, som forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel); og de talede til hende.

Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig:

Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;

fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.

Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.

Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.