I hans Dage drog Nebucadnezar, Kongen af Babel, op, og Jojakim var hans Tjener i tre Aar; derefter vendte han om og faldt af fra ham.

Og Herren sendte imod ham de Chaldæers Tropper og de Syrers Tropper og Moabiternes Tropper og Ammons Børns Tropper, og sendte dem i Juda for at fordærve ham, efter Herrens Ord, som han havde talet ved sine Tjeneres, Propheternes, Tjeneste.

Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,

saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.

Men det Øvrige af Jojakims Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

Og Jojakim laae med sine Fædre, og hans Søn Jojachin blev Konge i hans Sted.

Men Kongen af Ægypten blev ikke ydermere ved at drage ud af sit Land; thi Kongen af Babel havde taget fra Ægypti Bæk indtil den Flod Phrat alt det, som var Kongen af Ægyptens.

Jojachin var atten Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede tre Maaneder i Jerusalem; og hans Moders Navn var Nehustha, Elnathans Datter, af Jerusalem.

Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som hans Fader gjorde.

Paa den samme Tid droge Nebucadnezars, Kongen af Babels, Tjenere op til Jerusalem, og Staden blev beleiret.

Og Nebucadnezar, Kongen af Babel, kom til Staden, og hans Tjenere beleirede den.

Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar.

Og han udførte derfra alle Liggendefæer af Herrens Huus og de Liggendefæer af Kongens Huus, og afbrød alt det Tøi af Guld, som Salomo, Israels Konge, havde ladet gjøre i Herrens Tempel, saasom Herren havde sagt (tilforn).

Og han bortførte af al Jerusalem baade alle Øversterne og alle de Vældige til Strid, ti tusinde Fangne, og alle Tømmermændene og Smedene; der blev ikke tilovers uden det ringe Folk i Landet.

Thi han bortførte Jojachin til Babel; og Kongens Moder og Kongens Hustruer og hans Kammertjenere og de Mægtige i Landet lod han gaae fangne af Jerusalem til Babel.

Og alle stridbare Mænd, syv tusinde, og Tømmermænd og Smede, tusinde, alle Vældige, som kunde føre Krig, dem førte Kongen af Babel ogsaa fangne til Babel.

Og Kongen af Babel gjorde Mathanja, hans Farbroder, til Konge i hans Sted, og han forandrede hans Navn, (at han skulde hedde) Zedekias.

Zedekias var eet og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede elleve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hamutal, Jeremias Datter, af Libna.

Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter alt det, som Jojakim gjorde.

Men det skede af Herrens Vrede mod Jerusalem og mod Juda, indtil at han kastede dem fra sit Ansigt, at Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.