Da kaldte Propheten Elisa ad en af Propheternes Børn, og han sagde til ham: Bind om dine Lænder, og tag denne Oliekrukke i din Haand, og gak til Ramoth i Gilead.

Og naar du kommer derhen, da see der Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, og gak ind og lad ham staae op midt iblandt sine Brødre, og led ham fra et Kammer i det andet.

Og tag Oliekrukken og øs paa hans Hoved og siig: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel; og du skal oplade Døren og flye og ikke bie.

Og Drengen, Prophetens Dreng, gik til Ramoth i Gilead.

Og der han kom, see, da sadde Høvedsmændene over Hæren (der), og han sagde: Jeg haver et Ord til dig, Høvedsmand! og Jehu sagde: Til hvilken iblandt os alle? og han sagde: Til dig, Høvedsmand!

Da stod han op og gik ind i Huset, og han øste Olie paa hans Hoved og sagde til ham: Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg haver salvet dig til Konge over Herrens Folk, over Israel.

Og du skal slaae Achabs, din Herres, Huus, og jeg vil hevne (og udkræve) mine Tjeneres, Propheternes, Blod og alle Herrens Tjeneres, Blod af Jesabels Haand.

Og alt Achabs Huus skal omkomme, og jeg vil udrydde af Achab den, som pisser paa Væggen, (ja) og den Beholdne og den Efterladte i Israel.

Og jeg vil gjøre Achabs Huus ligesom Jeroboams, Nebats Søns, Huus, og som Baesas, Ahias Søns, Huus.

Og Hundene skulle æde Jesabel paa det Stykke (Ager) i Jisreel, og Ingen skal begrave (hende). Og han lod Døren op og flyede.

Og der Jehu gik ud til sin Herres Tjenere, da sagde man til ham: (Gaaer det) vel (til)? hvorfor kom denne Gale til dig? og han sagde til dem: I kjende Manden og hans Tale.

Og de sagde: Det er falskt; Kjære, giv os det tilkjende; og han sagde: Saa og saa talede han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel.

Da skyndte de sig, og de toge hver sine Klæder og lagde under ham paa det Høieste af Trapperne; og de blæste i Trompeter, og de sagde: Jehu er Konge.

Saa gjorde Jehu, Søn af Josaphat, Nimsi Søn, et Forbund imod Joram; og Joram tog vare paa Ramoth i Gilead, han og al Israel, mod Hasael, Kongen af Syrien.

Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.

Da red Jehu hen og drog til Jisreel, fordi Joram laae der; og Ahasia, Judæ Konge, var nedfaren at besøge Joram.

Og Skildvagten stod paa Taarnet i Jisreel og saae Jehus Hob, der han kom, og sagde: Jeg seer en Hob; da sagde Joram: Tag en Rytter og send imod dem, og han skal sige: Er der Fred?

Og Rytteren drog imod ham og sagde: Saa siger Kongen: Er der Fred? og Jehu sagde: Hvad haver du med Freden (at gjøre)? vend dig omkring bag mig; og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Budet kom til dem og kommer ikke tilbage.

Da sendte han den anden Rytter; der han kom til dem, da sagde han: Saa, sagde Kongen: Er der Fred? og Jehu sagde: Hvad haver du med Freden (at gjøre)? vend dig omkring bag mig.

Og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Han kom til dem og kommer ikke tilbage, og det er en Fart ligesom Jehu, Nimsi Søns, Fart, thi han farer (afsted) med Galskab).

Da sagde Joram: Spænd for, og man spændte for hans Vogn; og de droge ud, Joram, Israels Konge, og Ahasia, Judæ Konge, hver paa sin Vogn, og de droge ud imod Jehu og traf ham paa Naboths, den Jisreeliters, Stykke (Ager).

Og det skede, der Joram saae Jehu, da sagde han: Jehu, er der Fred? og han sagde: Hvad Fred? medens din Moders Jesabels Horerier og hendes Trolddomme ere saa mange.

Da vendte Joram sine Hænder og flyede, og sagde til Ahasia: Det er Forræderi, Ahasia!

Men Jehu greb med fuld Magt fat paa Buen og skjød Joram imellem hans Arme, at Pilen foer ud af hans Hjerte; og han bøiede sig i sin Vogn.

Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:)

Mon jeg ikke saae igaar Nat Naboths Blod og hans Sønners Blod? siger Herren, og jeg skal betale dig paa dette Stykke (Ager), siger Herren; saa tag ham nu op (og) kast ham paa det Stykke (Ager) efter Herrens Ord.

Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.

Og hans Tjenere lode ham føre til Jerusalem, og begrove ham i hans Grav hos hans Fædre i Davids Stad.

Og i det ellevte Jorams, Achabs Søns, Aar blev Ahasia Konge over Juda.

Og Jehu kom til Jisreel; og Jesabel hørte det, og satte Sminke paa sit Ansigt og smykkede sit Hoved, og saae ud igjennem Vinduet.

Og der Jehu kom i Porten, da sagde hun: Er der Fred, o Simri! som slog sin Herre ihjel?

Og han løftede sit Ansigt op til Vinduet og sagde: Hvo er med mig? hvo? da saae to (eller) tre Kammertjenere ud til ham.

Og han sagde: Styrter hende ned; og de styrtede hende ned, og der blev stænket af hendes Blod paa Væggen og paa Hestene, og man nedtraadte hende.

Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.

Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne.

Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.

Og Jesabels Aadsel skal være som Møg paa Marken paa det Stykke (Ager) i Jisreel, at de skulle ikke (kunne) sige: Denne er Jesabel.