Simon Petrus, Jesu Christi Tjener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro, som vi, ved vor Guds og Frelsers Jesu Christi Retfærdighed:

Naade og Fred vorde eder mangfoldig i Guds og Jesu, vor Herres, Erkjendelse!

Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, formedelst Kundskaben om ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,

ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, paa det at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar I flye den Fordærvelse, (som) formedelst Begjærlighed (er) i Verden,

saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,

men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,

men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).

Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.

Thi den, som ikke haver disse (Dyder), er blind, tillukker Øinene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder.

Derfor, Brødre! anvender desmere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse; thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.

Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.

Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).

Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun,

da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.

Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.

Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Majestæt.

Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.

Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.

Og vi have det prophetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel, naar I give Agt derpaa, som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstraaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter;

vidende dette først, at ingen Prophetie i Skriften kan udlægges af sig selv.

Thi ingensinde er nogen Prophetie fremført af menneskelig Villie, men de hellige Guds Mænd talede, drevne af den Hellig-Aand.