Og det skede derefter, at David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op i en af Judæ Stæder? og Herren sagde til ham: Drag op; og David sagde: Hvor skal jeg drage op? og han sagde: Til Hebron.

Saa drog David op derhen, saa og hans to Hustruer, Ahinoam, den Jisreelitiske, og Abigail, Nabals, den Carmeliters, Hustru.

Derhos førte David sine Mænd op, som vare hos ham, hver med sit Huus, og de boede i Hebrons Stæder.

Og Judæ Mænd kom og salvede der David til Konge over Judæ Huus; og de gave David tilkjende og sagde: De Mænd af Jabes i Gilead ere de, som have begravet Saul.

Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!

Og nu gjøre Herren Miskundhed og Troskab mod eder; og jeg, jeg vil ogsaa gjøre mod eder det Gode, fordi I gjorde denne Gjerning.

Saa være nu eders Hænder stærke, og værer duelige Mænd, skjøndt eders Herre Saul er død; thi ogsaa Judæ Huus haver salvet mig til Konge over sig.

Men Abner, Ners Søn, den Stridshøvedsmand, som Saul havde havt, tog Isboseth, Sauls Søn, og førte ham over til Mahanaim.

Og han gjorde ham til Konge i Gilead og i Asuri og i Jisreel, og over Ephraim og over Benjamin, ja over al Israel.

Isboseth, Sauls Søn, var fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge over Israel, og han havde regjeret to Aar; (de af) Judæ Huus aleneste vare efter David.

Men de Dages Tal, som David var Konge i Hebron over Judæ Huus, var syv Aar og sex Maaneder.

Og Abner, Ners Søn, drog ud med Isboseth, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon.

Og Joab, Zerujas Søn, og Davids Tjenere droge ud, og de stødte sammen med dem ved Gibeons Fiskevand; og de bleve, disse paa denne Side ved Fiskevandet, og de Andre paa den anden Side ved Fiskevandet.

Og Abner sagde til Joab: Kjære, lad de unge Karle gjøre sig rede og lege for vort Ansigt; og Joab sagde: Lad dem gjøre sig rede.

Saa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet: Tolv for Benjamin, det er, for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere.

Og den Ene tog den anden fat ved Hovedet og (stødte) sit Sværd i den Andens Side, og de faldt tilsammen; og man kaldte det Sted Helkat-Zurim, som er ved Gibeon.

Og Krigen blev paa den samme Dag saare haard; men Abner og Israels Mænd bleve slagne for Davids Tjeneres Ansigt.

Men der vare tre Zerujas Sønner, Joab og Abisai og Asael; men Asael var let paa sine Fødder, som en af Raaerne, der ere paa Marken.

Og Asael forfulgte Abner, og han bøiede ikke af til at gaae til den høire eller til den venstre Side bag fra Abner.

Da saae Abner om bag sig og sagde: Er du Asael? og han sagde: Jeg er.

Og Abner sagde til ham: Bøi dig til din høire eller til din venstre Side, og grib dig en af de unge Karle, og tag dig hans Klæder; men Asael vilde ikke vige bag fra ham.

Da blev Abner ydermere ved og sagde til Asael: Vig du bag fra mig; hvorfor skulde jeg slaae dig til Jorden? og hvorledes skulde jeg opløfte mit Ansigt for din Broder Joab?

Men han vægrede sig for at vige, da stak Abner ham med det Bageste af Spydet ved det femte (Ribbeen), og Spydet gik bag ud af ham, og han faldt der og døde paa sit Sted; og det skede, at hver den, som kom til det Sted, hvor Asael var falden og døde, de stode.

Men Joab og Abisai forfulgte Abner; og Solen gik ned, der de kom paa Ammas Høi, som er lige for Giah paa Veien til Gibeons Ørk.

Og Benjamins Børn samlede sig efter Abner og bleve en Klynge; og de stode paa Toppen af en Høi.

Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligen? veed du ikke, at det vil vorde bittert paa det Sidste? og hvorlænge vil du ikke sige til Folket, at de vende om fra (at jage) efter deres Brødre?

Og Joab svarede: (Saa vist som) Gud lever, dersom du havde ikke talet, da havde Folket fra imorges af draget op, hver fra (at jage) efter sin Broder.

Saa blæste Joab i Trompeten, og alt Folket stod og forfulgte ikke ydermere Israel, og de bleve ei heller ydermere ved at stride.

Men Abner og hans Mænd gik den samme hele Nat over den slette Mark, og de gik over Jordanen og vandrede igjennem al Bithron, og kom til Mahanaim.

Og Joab vendte tilbage fra (at jage) efter Abner og samlede alt Folket; og der savnedes nitten Mænd af Davids Tjenere, og Asael.

Men Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, saa der vare blevne tre hundrede og tredsindstyve Mænd døde.

Og de toge Asael op og begrove ham i sin Faders Grav, som var i Bethlehem; og Joab og hans Mænd gik den ganske Nat, saa at det lysnede for dem i Hebron.