Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter.

Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —

og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder.

Og de sagde til Kongen: (Anlangende) den Mand, som udryddede os, og som tænkte det mod os, at vi skulde ødelægges og ikke bestaae inden al Israels Landemærke,

lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem).

Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.

Og Kongen tog de to Rizpæ, Ajas Datters, Sønner, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mephiboseth, og Michals (Søsters), Sauls Datters, fem Sønner, som hun havde født Adriel, Barsillai, den Meholathiters, Søn.

Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse.

Da tog Rizpa, Ajas Datter, en Sæk og udbredte sig den paa Klippen fra Høstens Begyndelse, indtil der udøstes Vand af Himmelen over dem; og hun tilstedede ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og (ei heller) Markens Dyr om Natten.

Og det blev David tilkjendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, gjorde.

Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa.

Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte.

Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.

Og Philisterne havde endnu en Krig med Israel; og David drog ned, og hans Tjenere med ham, og stred imod Philisterne, og David blev træt.

Og Jisbi-Benob, som var en af Raphas Børn, hvis Spyds Vægt var en Vægt af tre hundrede (Sekel) Kobber, og han var ombunden med et nyt (Sværd), han sagde, at han vilde slaae David.

Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte.

Og det skede derefter, at der var endnu Krig i Gob med Philisterne; da slog Sibchai, den Husathiter, Saph, som var af Raphas Børn.

Og der var endnu en Krig i Gob med Philisterne, og Elhanan, Jaare-Orgims Søn, slog Beth-Lahemi, Goliaths, den Githiters, (Broder,) og hans Spydstage var som en Væverstang.

Og der var endnu en Krig i Gath; og der var en høi Mand, som havde sex Fingre paa (hver) af sine Hænder, og sex Tæer paa (hver) af sine Fødder, det er fire og tyve i Tallet, og han, han var ogsaa født Rapha.

Og der han forhaanede Israel, da slog Jonathan, Simeas, Davids Broders, Søn, ham.

Disse fire vare fødte Rapha i Gath, og de faldt ved Davids Haand og ved hans Tjeneres Haand.