Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.

Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

(Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.

Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.

Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.

Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.

Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.

Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.

Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.

Hos en Reen beviser du dig reen, og hos en Forvendt beviser du dig fortrædelig.

Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øine ere over de Høie, du skal fornedre dem.

Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gjøre min Mørkhed klar.

Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, ved min Gud kan jeg springe over en Muur.

Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

Gud er min Styrke og Kraft, og han letter fuldkommeligen min Vei.

Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.

Og du giver mig din Saligheds Skjold, og idet du ydmyger mig, gjør du mig stor.

Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.

Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.

Ja, jeg har fortæret dem og knust dem, at de ikke skulle opstaae; og de faldt under mine Fødder.

Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

Og jeg stødte dem smaae som Jordens Støv; som Dynd paa Gader tyndgjorde jeg dem og udstrakte dem.

Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.

Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).

Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

den Gud, som giver mig Hevn, og som nedkaster Folkene under mig,

og som udfører mig fra mine Fjender; og du ophøier mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.

Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),

som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.